Bliv frivillig

Som frivillig får du en tæt relation til de børn, unge og familier, som deltager i Grønlandske Børns aktiviteter. Du bliver klædt på til at arrangere lege og sjove aktiviteter, og til at deltage i snakke om svære beslutninger, hjemve, kulturforskelle og andre store spørgsmål. Som frivillig bliver du også gratis medlem af foreningen.

Hvad kræver det at være frivillig?

Som frivillig i Grønlandske Børn kan du hjælpe med mange forskellige opgaver. Uanset hvad sørger vi for, at der er fokus på at være en del af et fællesskab sammen med andre.

Du kan f.eks. bidrage ved at:

  • hjælpe nogle timer i en bod

  • mødes på ugentlig basis med nogle børn eller unge

  • deltage en hel weekend på kolonier eller weekendlejr

Bliv medlem

Som medlem af Foreningen Grønlandske Børn er du med til at sætte retning for vores arbejde.

Du bliver inviteret til vores årsmøde og generalforsamling, hvor medlemmer fra hele organisationen mødes og fordyber os i faglige foredrag og diskussioner om grønlandske børn og unges muligheder.

Hvad kræver det at være medlem?

Der er ikke noget krav til, at medlemmer skal deltage aktivt i foreningens aktiviteter – selvom det selvfølgelig altid er dejligt, når vi kan lære vores medlemmer lidt bedre at kende.

Medlemskontingentet har forskellige prisniveauer.

  • Almindeligt medlemskab: 300 kr. (450 kr. for ægtepar)

  • Studerende/ung under 25 år: 200 kr.

  • Pensionist: 250 kr. (350 kr. for ægtepar)

“De timer jeg har valgt at bruge på frivilligt arbejde giver mig en energi og et overskud i mit liv. Jeg tror, det er fordi, at både børn og Grønland ligger tæt på mit hjerte, og jeg kan mærke, at jeg har mig selv 100 procent med i det.”

— Berna, 36 år, frivillig i Café Nuan, Randers

Seneste nyheder