Velkommen til Bolette i Nuuk

Bolette er uddannet lærer og har en master i socialt entreprenørskab. I Grønlandske Børn kommer Bolette blandt andet til at understøtte frivilligarbejdet, både på sommercamps og i vores nye indsats, Ikioqatigiinneq.

Bolette Gram-Hermund er ny medarbejder i Nuuk og er netop rejst til Nanortalik, hvor der skal være sommercamp til sommer. ”Jeg er allerede på farten og i fuld gang med at lære frivillige og fremtidige samarbejdspartnere at kende, lige som jeg elsker det”, siger Bolette. 

Bolette kommer til at arbejde med frivilligarbejde, både i forbindelse med sommercamps, som i år kommer til at foregå i Nanortalik og i Kullorsuaq, og i udviklingen af  Ikioqatigiinneq, en indsats som understøtter lokale initiativer, der bidrager til et trygt, godt og udviklende familie, børne- og ungdomsliv. 

Bolette er uddannet lærer og har en master i socialt entreprenørskab. Bolette kommer fra et job i Familieretshuset i Ringsted som børne- og forældrerådgiver og har en fortid i NGO som børnefaglig konsulent i Børns Vilkår og i Headspace.  

Bolette er bosiddende i Nuuk.

Forrige
Forrige

Vi skal skubbe - men ikke give slip

Næste
Næste

Esther er ny kollega i Nuuk