Esther er ny kollega i Nuuk

“Jeg er optaget af børnerettigheder - og så elsker jeg at undervise”

Esther Arens er netop ansat som projekt- og udviklingskonsulent på sekretariatet i Nuuk og kommer til at have hovedopgaver i bisidderordningen Najorti. 

Esther kommer til at varetage kontakten til både børn, socialrådgivere og børnebisiddere og vil arbejde for, at børn, der bliver en del af en socialsag, får tilbudt en børnebisidder. Derudover vil Esther stå for uddannelse og opkvalificering af børnebisiddere og udvikling af undervisningsmaterialer. 

Hvorfor søgte du jobbet i Grønlandske Børn? Jeg har altid brændt for at arbejde med mennesker, og jeg elsker at undervise. I arbejdet med Najorti får jeg begge dele. 

Hvilke erfaringer, jobs eller opgaver har du haft tidligere, som du kan bruge i nye stilling i Grønlandske Børn? Jeg har tidligere arbejdet for Royal Greenland. Her var jeg ambassadør for børnerettigheder og afholdte kurser i børnerettigheder for medarbejdere på fabrikkerne på kysten. 

Hvad motiverer dig, når du går på arbejde? Jeg bliver meget motiveret af at være på en arbejdsplads med et klart mål samt en arbejdsplads med et godt arbejdsklima. Jeg kan godt lide at være blandt kolleger med forskellige kompetencer og arbejde i et team mod et samlet mål. 

Hvad glæder du dig mest til ved arbejdet i Grønlandske Børn? Jeg glæder mig til at lære organisationen og mine kolleger og samarbejdspartnere at kende  - og forhåbentligt komme til at gøre en forskel for nogle af de børn, der har det allersværest. 

Forrige
Forrige

Velkommen til Bolette i Nuuk

Næste
Næste

Nye ansigter i Grønlandske Børn