Vores film


Se vores film og kom på besøg i flere af Grønlandske Børns indsatser

Se for eksempel den rørende musikvideo, hvor anbragte grønlandske børn i Danmark sætter ord på betydningen af at være med en del af netværket Sisi. Eller se med når grønlandske unge fortæller om forskellene på danskere og grønlændere i filmen ‘Mødet med Danmark’.

Børnenes sang

Se med når børnene og de unge fortæller om tilblivelsen af deres helt egen sang om Sisi.
Sangen Tamaani Sissammi er skrevet af Poul-Peter Lorentzen, Mikkel Beier Gregersen og børnene fra Sisi.

Den Store Bagedyst på Elevhjemmet i Nuuk

Nuka fra Grønlandske Børn laver aktiviteter med de unge på elevhjemmet i Nuuk hver tirsdag. Denne aften står i kagernes tegn. På elevhjemmet i Nuuk bor de unge, som er nødt til at flytte flere hundrede kilometer for at tage sig en ungdomsuddannelse.

Et bedre liv i Danmark

Her kan du høre om, hvordan vi i Danmark arbejder for at yde familier med grønlandsk baggrund, som står i sårbare livssituationer, en god og langvarig støtte.

Hilsner fra sommercamp i Qaanaaq

Hvert år afholder vi sommercamps i bygder i Grønland, hvor frivillige fra hele verden sørger for aktiviteter og leg både for børn og voksne i fire uger. I de fire uger campen varer, svirrer byen af sprog og aktiviteter, og både børn, frivillige og forældre kaster sig ivrigt ind i kulturmødet. Filmen her er fra Camp Q, der blev afholdt i Qaanaaq i 2014.

Lad os bryde fordommene!

Filmen her er nogle år gammel, men indholdet er lige relevant. For alt for mange grønlandske børn og unge bliver mødt af fordomme og stereotype forestillinger blandt danskere. Det påvirker identitet og selvværd og de unges trivsel.

Mødet med Danmark

Her fortæller grønlandske unge, hvordan de har oplevet mødet med Danmark. Filmen er et humoristisk indspark i debatten om kulturforskelle.

Eerlis historie

Dette er Eerli. Han har været en del af Grønlandske Børn, siden han var barn. Lyt til hans historie her.

Personlig udvikling for unge

Siammartoq er et uddannelsesforløb rettet mod grønlandske unge i Danmark. I løbet af et år ruster de unge sig til at blive frivillige eller mentorer for andre grønlandske børn - eller til at blive frivillige i helt andre organisationer. De unge får samtidig færdigheder og viden undervejs, som de kan gøre brug af i andre dele af deres liv.

Undervisningsfilm - Ikioqatigiitta

”Ikioqatigiitta?/Skal vi hjælpes ad?” er en grønlandsksproget undervisningsfilm om forældreskab. Filmen fungerer som et arbejdsredskab for alle, der gennem deres arbejde møder børn og forældre.

Undervisningsfilm - Takusinnaaviuk.

Takusinnaaviuk? / Kan du se det? er en grønlandsksproget undervisningsfilm med fokus på, hvordan man som fagperson kan skærpe sin opmærksom på omsorgssvigt af børn.

Anaanat - Mødregrupper i Danmark

Anaanat er et netværk, hvor grønlandske mødre og småbørnsfamilier mødes med ligesindede. I Grønlandske Børn hjælper vi med, at der skabes kontakt til sundhedsplejen, tandplejen og andre kommunale tilbud, og at mødrene støttes under og efter barslen. Ved at sætte tidligt ind og støtte mødrene, sikrer vi bedst, at børnene får en god start på livet.

Seneste nyheder