”Vi er kulturelle og sproglige oversættere”

Grønlandske Børns børne- familievejledere arbejder for at støtte og vejlede børn og forældre, ikke mindst som bisiddere i den særligt sårbare situation, det er, når en familie bliver en del af en socialsag i kommunen. Med det dybe kendskab til familien, er børne-familievejlederne bekendt med de udfordringer, men også de ressourcer, der er i familien. De har mulighed for at forebygge sproglige og kulturelle misforståelser, og de bidrager til at skabe tryghed i en situation, der i udgangspunktet er meget utryg.

Kathrine og Christina er børne- familie- vejledere i Grønlandske Børn: ”Sproglige og kulturelle barrierer kan stå i vejen for et godt sagsforløb”.

Kathrine Pedersen og Christina Tronholm Edwardsen er børne- familievejledere i Grønlandske Børn, hhv. i Vejle og København. Christina fortæller: ”Når en mor eller far bliver indkaldt til et møde i kommunen, er det ofte forbundet med stor utryghed og angst. Angst for at børnene skal anbringes udenfor hjemmet. Det er den grundfølelse, forældrene sidder med”.

Angsten kender Kathrine også fra de forældre, hun bisidder. ”Det kan godt være så dominerende en følelse at den kommer til at stå i vejen for den dialog, der jo i udgangspunktet er meningen, der skal være. Oveni kommer så, at mange har et sparsomt dansk og kan have svært ved at forstå alt, hvad der bliver sagt til sådan et møde.

Det går for stærkt

Af samme grund starter Kathrine altid med at bede om, at alle taler langsomt og tager sig tid til at formidle klart og tydeligt. ”Det går simpelthen for stærkt, og situationen er for overvældende”, fortæller Kathrine, som kan tolke på grønlandsk, hvis hun fornemmer, at forældrene har svært ved at forstå noget af det, der bliver sagt under mødet.

Christina taler ikke grønlandsk. Af den grund er hun meget opmærksom på behovet for, at en tolk deltager ved møderne. ”Det er vigtigt, at vi sikrer os, at den sproglige barriere nedbrydes, og det sker ikke altid i det omfang, der er brug for.

Vi opdrager forskelligt

Udover de sproglige misforståelser sker det ganske ofte, at kulturforskellene får en betydning, når sagsbehandlere eller andre fagpersoner vurderer forældrenes kompetencer. Christina fortæller:

”Det kan være en situation, hvor et mindre barn stavrer op ad en mindre trappe. Der ville mange danske forældre typisk stå helt rædselsslagne med hånden under barnet for at sikre sig, at barnet ikke slår sig, hvor grønlandske forældre typisk vil have et mere afslappet forhold til sådan en situation. Der er kulturforskelle i måden at være med sine børn på. De forskelle, skal man kende til, når forældrekompetencerne vurderes”, siger Christina.

Barnet skal bevare sin kulturelle identitet

I nogle tilfælde ender sagen med en anbringelse. Når det sker, har vi en meget vigtig rolle.

 ”Når et barn skal flytte fra sin familie, ændrer hele barnets verden sig. Det er selvsagt en kæmpe krise i barnets liv. Her er det så vigtigt, at vi kan tilbyde barnet at bevare sin plads i de børnefællesskaber, de er blevet en del af i Grønlandske Børn. Det er af afgørende betydning for barnet, både at bevare sin kulturelle identitet og ikke mindst sine gode kammerater”, fortæller Christina, som generelt oplever, at sagsbehandlerne i kommunerne er meget glade for børne-familievejledernes arbejde. Kathrine er enig:

”I langt de fleste tilfælde anses vores tilstedeværelse ved møderne som en ressource og en kvalificering af sagsbehandlingen af sagsbehandlerne selv. Vi sidder jo alle sammen med det samme ønske om at støtte familien bedst muligt. Vi har bare som børne- familievejledere i Grønlandske Børn nogle opmærksomhedspunkter, som en sagsbehandler i kommunen, der ikke kender familien, af åbenlyse årsager ikke har. Vi har et indgående kendskab til familien og til den grønlandske kultur, og det er to meget vigtige faktorer for at sikre en ordentlig og kvalificeret sagsbehandling”, slutter Kathrine.