En vej ud af ensomheden
I Grønlandske Børns ungeindsatser er der fokus på at bygge bro til uddannelse og job, men også til foreningsliv og andre tilbud. Det er vigtige og stærke skridt at tage ind i voksenlivet. Der er flere ting, der kan spænde ben for, at den unge kan udvikle sig – ensomhed er en af dem.
Alle børn og unge har brug for trygge, udviklende fællesskaber. Fællesskaber hvor man kan sænke skuldrene og være sig selv - og få troen på, at man er god, som man er. Det gælder i den grad også for de børn og unge, vi møder. Men skridtet ud af det trygge fællesskab og over i nye kræver ofte meget af de unge. Ikke mindst for unge med en tung bagage. Her er et godt netværk til andre aktører, som arbejder med de samme unge, som vi gør, af stor betydning.
Flere bevæger sig fra Grønlandske Børns ungeindsats Siammartoq over i inklusionsprojektet Arctic Streetlab. ”Vi kan forskellige ting, men vi møder de samme unge og arbejder med mange af de samme problemstillinger”, fortæller Jeppe Bülow Sørensen, som er afdelingsleder i Grønlandske Børn og ansvarlig for indsatserne i Danmark. Netværksfattigdom og ensomhed er problemstillinger, der fylder hos rigtigt mange af de unge.
”Mange unge med grønlandsk baggrund har ikke haft mulighed for at opbygge et stabilt netværk i Danmark, måske har de det meste af deres familie i Grønland. At de også har deres grønlandske identitet, de skal forholde sig til i Danmark, betyder bare, at de kan have endnu sværere ved at finde sig til rette. Mange føler sig anderledes og føler ikke, at de passer ind. Det kan for nogle betyde, at ensomheden tager over og står i vejen for, at den unge kan udvikle sig”.
Ensomheden kan blive afgrundsdyb
I Arctic Streetlab i Aalborg, er Mads Siegenfeldt, udover at være sorgrådgiver og socialpædagog, også daglig leder. ”Arctic Streetlab er mange ting”, fortæller Mads. ”Det er et beskæftigelsestilbud for grønlandske unge i Aalborg Kommune, men det er også et fristed, hvor grønlandske unge kommer for at være sammen med andre, der har nogenlunde samme baggrund”.
Mads genkender ensomheden, som noget af det, der fylder for de unge. ”Nogle gange kan ensomheden blive afgrundsdyb og bevæge sig over i en depression, og så kan det være en udfordring bare at få den unge ud ad sin hoveddør. Her kan fællesskabet med de andre unge noget helt særligt”, fortæller Mads, som ofte oplever, at de unge selv tager fat i hinanden, når nogen går igennem en svær tid.
En af dem, der kender til at have det svært, er Nukaata. Nukaata er 25 år og er lige nu i et afklaringsforløb på kommunen med henblik på at starte uddannelse som pædagogisk assistent.
Fællesskabet er styrkende
”Det har ikke altid været lige nemt”, forklarer Nukaata. ”Der har været perioder, hvor jeg har haft svært ved at få mit liv til at fungere. Der har det været vigtigt for mig at være sammen med andre. Det har givet mig en følelse af ikke at være alene”.
At ensomhed kan være svært at tale om og forbundet med tabu, gør det endnu sværere at gøre sig fri af den, mener Nukaata, som har oplevet, at fællesskabet med andre unge har styrket ham: ”Jeg har udviklet mig meget. Jeg har fået meget nemmere ved at bede om hjælp og sige tingene højt, inden det går helt galt”.
Steen (tv) og Nukaata (th) kender både hinanden fra Grønlandske Børns uddannelsesforløb Siammartoq, og Arctic Streetlab. De bor begge flere kilometer væk fra Aalborg Havn, hvor Arctic Streetlab ligger, men vælger alligevel tit at gå i stedet for at tage bussen. ”Når man går, snakker man godt og naturligt sammen. Det giver en følelse af, at man ikke er alene”, siger Steen.