Ny strategi i Grønlandske Børn

Bestyrelsesformand Heidi Lindholm fortæller om betydningen af en ny strategi og fremhæver de vigtigste målsætninger for arbejdet frem mod 2025

Hvorfor en ny strategi?

En ny strategi er ikke udtryk for, at der var noget galt med den gamle, men et udtryk for at vi bevæger os, og vi forandrer os, for det gør den virkelighed, vi arbejder i. Der opstår nye behov, nye opgaver og nye forventninger og krav til os – alt dét skal strategien afspejle. En af de ting der har forandret sig er vores position i Grønland. Med et sekretariat i Nuuk og en bestyrelse, hvor mange af os bor i Grønland, har vi haft mulighed for at påvirke organisationen i retning af en større forankring i Grønland. Og det er vigtigt, for det er trods alt her mange af de grønlandske børn bor og lever. Derfor er det også en del af den nye strategi, at vi ønsker at arbejde hen imod endnu mere tilstedeværelse og relevans i Grønland. Vi skal sikre et nært kendskab til lokale forhold, de nationale dagsordener og adgang til centrale aktører i landet.

Hvem får glæde af en ny strategi?

En strategi sætter en retning for hvor vi skal hen og er en ramme for den rejse, vi er på sammen med en masse andre. For vi har mange med på rejsen: samarbejdspartnere, der skal løfte sammen med os, politikere, der skal lytte og træffe beslutninger der skaber de bedste betingelser for positive forandringer - og vores medlemmer, der har krav på at vide, hvordan vi arbejder og hvilken vej, vi går, så de kan tage stilling til om de vil gå sammen med os. Men først og fremmest går vi jo side om side med børnene, de unge og deres familier. Derfor har det også været vigtigt at inddrage dem i udviklingen af strategien. Vi har simpelthen spurgt dem, hvad vi kan gøre for dem. Både børn i vores danske indsatser har blandt andet ved hjælp af en metode, vi har kaldt rumrejsen sat ord på, hvad de drømmer om, og hvad der er vigtigt for dem. Også børn i grønlandske skoler har leget med og sat ord på, hvad der var vigtigt i deres liv. Selvfølgelig har vi skulle omsætte det til den ramme, vi kan arbejde indenfor, men det har været vigtigt for os at inddrage børnenes perspektiver. Det er børnene og de unge, det hele handler om, og det er deres vilkår, vi ønsker at forbedre, de er eksperterne i deres egne liv.

Hvilken del af strategien afspejler bedst dine visioner som formand for Grønlandske Børn?

Noget af det, som jeg meget gerne vil stille mig i spidsen for som formand er, ud over en øget tilstedeværelse og relevans i Grønland, også det forandringsmål, der handler om at styrke børn og unge i deres mod og handlekraft. Vi skal fokusere på og styrke de ressourcer, det enkelte barn har. Børnene og de unge skal have en oplevelse af, at vi møder dem og ser dem og tror på dem. Alle børn skal have en grundlæggende følelse af: Jeg kan godt! Det må og skal være et af vores vigtigste redskaber og målsætninger: Børnene og de unge skal have en oplevelse af at blive set og mødt, og de skal få blik for, at de er noget værd. Det er en forudsætning for at udvikle mod og handlekraft.

Jeg er også optaget af, at vi skal være synlige og kunne byde ind i de dagsordener, der er aktuelle og fylder i Grønland. Lige nu snakker vi meget om selvmord, som er et stort problem i Grønland. Vi mister 40-50 personer hvert år til selvmord, og Niviaq Korneliusen har med sin tale i forbindelse med modtagelsen af Nordisk Råds Literaturpris sat gang i en fornyet debat om, hvordan vi som samfund fejler i håndteringen af måske det største samfundsproblem, vi har. Her har vi også som børneorganisation et ansvar. Det skal vi tage til os.

 Se strategien her