Før SISI var jeg ensom
I seks år har Grønlandske Børn tilbudt et netværk til grønlandske børn og unge i Danmark, der har det til fælles, at de alle er anbragte udenfor eget hjem. Rundt om indsatsen er alle enige i, at den giver mening. Men hvad siger de unge selv? Hvad har indsatsen SISI betydet for dem og deres liv?
Sisi er Grønlandske Børns netværk for grønlandske børn og unge, der er anbragt uden for eget hjem i danske plejefamilier eller på institution. I et interview med tidligere SISI-deltagere sætter fem unge ord på, hvilken betydning SISI har haft for dem. ”SISI har reddet min røv så meget”, siger en af de unge, som beskriver sine anbringelser som turbulente og præget af konflikter. Konsekvenserne var blandt andet utallige flytninger og en del af reaktionsmønstret var, ifølge den unge selv, aggressioner og følelsen af at være helt alene med sine problemer. ”I Sisi var jeg ikke længere alene. Her kunne vi snakke om, hvordan vi havde det, og vi kunne græde sammen”, fortæller en af de unge om værdien af SISI.
Jeg er stolt
For alle de unge gælder det, at de ikke tidligere har haft kontakt til andre grønlændere, og at SISI var første gang, at de har haft mulighed for at spejle sig i andre unge, der ligner dem selv. Deres selvbilleder har delvist været præget af de fordomme, de har mødt. Flere beskriver oplevelsen af at blive talt ned til og blive set ned på, og alle beskriver de at have erfaringer med at få kommentarer, der handler om negative fordomme og stereotyper. Næsten altid om alkohol. Det selvbillede har SISI ændret på. Flere beskriver at det, der tidligere var forbundet med noget skamfuldt efter SISI er vendt til en styrke, en stolthed og en identitet. ”Jeg er grønlænder, og jeg er stolt”, siger en pige i interviewet.
Tidligere var jeg genert
De unge beskriver hvordan SISI har været en vej ud af isolation og har givet dem et mod til at være mere udadvendte og turde tale,mene og dele: En af pigerne i interviewet siger: ”Jeg var en genert pige, nu er jeg bare rigtig åben overfor alle mennesker. Jeg føler, at livet er blevet meget nemmere. Jeg har forandret mig til noget godt. SISI er helt sikkert en del af det. Jeg kan bedre lide den version af mig, som jeg er nu. SISI har gjort, at jeg ikke har følt mig ensom i Danmark, det var dét, jeg følte før. Jeg følte mig meget ensom. Og så mødte jeg alle de dejlige unge mennesker. Grønlændere og anbragte, det betød rigtigt meget”.
Et vigtigt signal
Interviewet er på mange måder opløftende læsning, mener afdelingsleder i Grønlandske Børn Jeppe Bülow Sørensen, der glædes ved, at de unge beskriver SISI som noget, der har haft en afgørende betydning i deres liv. Men de unges positive udvikling er på baggrund af nogle meget kedelige omstændigheder, mener Jeppe. Før børnene og de unge kommer ind i SISI, beskriver de, hvordan de føler sig alene og mariginaliserede uden tilknytning til deres grønlandske identitet. For flere er SISI er første gang, de oplever at være sammen med andre med grønlandsk baggrund. Jeppe siger: ”Jeg mener, at der er et helt klart signal her om, at der er noget vi som samfund ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, når beslutningen om en anbringelse bliver truffet. En anbringelse må ALDRIG betyde at vi afskærer børnene og de unge fra deres grønlandske kulturbaggrund, og det er desværre dét, der sker i alt for mange tilfælde”.
Sisi er et netværk for grønlandske børn, der er anbragt uden for eget hjem i danske plejefamilier eller på institution. Børnene kommer på weekendture og sommercamps, hvor får de mulighed for både at have det sjovt sammen med ligesindede og samtidig bearbejde det tab, det er at blive anbragt uden for hjemmet. Vi arbejder med at give det enkelte barn en oplevelse af tryghed og samhørighed – og en mulighed for at holde fast i sit grønlandske ophav.
Læs hele evalueringen af SISI her