Man er klar når man er klar

I Grønlandske Børn er der mulighed for at være med i forskellige indsatser, afhængig af alder og behov. For mange betyder det, at børnene er med i mange år; de følges ad og bliver til unge mennesker sammen. Venskaberne med de andre er for mange dét, der gør den allerstørste forskel. For Titken var det vennen Aputsiaq, der gav ham styrken til at søge ind på en uddannelse.

Titken var 12 år, da han første gang deltog i Grønlandske Børns aktiviteter. Dengang var Titken på weekendture og deltog i fællesspisninger og andre familiearrangementer sammen med sin mor og lillebror. Siden kom Titken med i netværket for anbragte børn Sisi.  Han var 16 år og ifølge hans egne ord både indadvendt og stille, men under det hele lå en vrede. Titken, der i dag er 23, fortæller om en barndom med mange svigt, ikke mindst fra det opholdssted, hvor han blev anbragt. Det var en hverdag med mange sanktioner og voksne, der optrappede konflikter og benyttede magtanvendelser i stedet for at møde de unge på en god måde. Med tiden vendte Titken vreden indad, noget der ændrede sig, da han kom med i Sisi.

Sisi blev et vendepunkt

I Sisi var der andre med historier, der lignede Titkens, og der var voksne, der lyttede og skabte rammerne for et stærkt og godt fællesskab for dem, der var i gruppen, fortæller Titken. Der var en tryghed til at dele de svære ting, og den tunge bagage føltes lidt lettere. Følelsen af at blive mødt blev et vendepunkt for Titken.

“Jeg blev mere selvsikker. Jeg fik et fællesskab, som kunne bakke mig op, - et sted hvor jeg ikke skulle være bange for noget. Jeg lærte at blive åben, og at vi alle er mennesker og ens. Det fik mig til at indse, at jeg ikke behøvede at være så usikker”.

Der er flere vendepunkter i Titkens liv. Ét var da han kom med i Sisi, et netværk for anbragte børn. Et andet var da han søgte ind på mureruddannelsen sommeren 2023.  I dag er Titken 23 år. Om to et halvt år er han udlært murer.

Aputsiaq er mit forbillede

I dag er Titken med sine 23 år ”vokset ud af ” Sisi, men han er stadig med i netværket og ser de andre fra Sisi som en slags familie. Han har fået venner for livet, siger han selv.

“Mange er blevet som brødre for mig, vi havde lidt de samme problemer. Men jeg har også fået stor hjælp af de voksne, også bagefter. Når jeg for eksempel har stået med ting som mit-id, hvor jeg følte mig helt lost. Der har jeg ringet til dem – min mor hun er så dårlig til alt det der”.

Særligt én af de andre unge fra Sisi har betydet meget for Titken.

“Aputsiaq er særlig for mig; han har altid været mit forbillede. Han har altid sagt, at han ikke magtede skolen, men han gjorde det alligevel. Han var skoletræt ligesom mig og skulle tage sig meget sammen, men kom i gang med tømreruddannelsen. Han sagde han til mig: Du burde stramme op, så er det ikke hårdere. Han sparkede mig i gang, så jeg søgte ind på mureruddannelsen”.

I 2018 var Titken med de andre børn og unge fra Sisi i byen Qasigiannguit, som er placeret over polarcirklen på sydøstkysten af Diskobugten. Det blev en vigtig og stærk oplevelse for Titken, der siden har været tilbage i Grønland, blandt andet for at besøge sin far i Nuuk.

Man skal være klar

Det var vigtigt for Titken at have nogen omkring sig, der kunne sætte sig ind i, hvordan det var at være ham. Nogen der kæmpede nogle af de samme kampe, og som forstod, at det ikke fungerer at presse noget igennem. Man er først klar, når man er klar, forklarer Titken.

“På opholdsstedet pressede de på med plan og uddannelse, og folkeskolen pressede. Jeg havde 80 procent fravær i 9. klasse, men fik alligevel karakterer der var høje nok til at bestå dansk og matematik. Så kom jeg ind på FGU, hvor jeg også følte mig presset af systemet. Efter dét holdt jeg to sabbatår og startede på mureruddannelsen, da jeg var klar. Jeg troede aldrig, at jeg ville blive klar, for jeg var så skoletræt, men Apputsiaq sparkede mig i gang på en god måde”.

Titken drømmer om at rejse og se verden, måske på cykeltur til den anden side af jorden. Det er en drøm, han har haft i nogle år. Men det kan godt tage lidt tid at blive klar til at tage de store skridt i livet – lige som med uddannelse. ”Man er først klar, når man er klar”, siger Titken.