Vores fælles historie betyder noget

Hvordan er det at bo og leve i Grønland? Hvad betyder geografi og infrastruktur i landet for befolkningens udfoldelsesmuligheder - og hvilken rolle spiller historien for de to folks relationer på godt og ondt? Umiddelbart spørgsmål der ikke har noget med sagsbehandling på et dansk kommunekontor at gøre. Men viden om Grønland burde være obligatorisk for alle fagpersoner, der møder grønlandske familier, mener projektleder Jeppe Bülow Sørensen.

Grønlandske Børn har netop afviklet en række temadage for sagsbehandlere i danske kommuner. Formålet med temadagene, der blev afholdt i Odense, København, Aalborg og Aarhus, er at afdække udfordringerne og pege på redskaber til at forbedre kommunikationen og samarbejdet mellem danske sagsbehandlere og grønlandske familier. Temadagene er en del af indsatsen Styrket Sagsbehandling, som arbejder for at styrke den kommunale sagsbehandling i sager der vedrører grønlandske børn og familier – og her er viden om Grønland meget vigtig.

Med Styrket Sagsbehandling har faglige rådgivere været ude i danske kommuner og formidle viden om Grønland og grønlandsk kultur. På temadage og ved faglige oplæg har vi nået mere end 400 fagpersoner.

”Indsatsen Styrket Sagsbehandling står på to ben. Udover at vi rådgiver sagsbehandlere i konkrete anbringelsessager, så er oplysningsindsatsen en vigtig del af opgaven. Vores erfaring er, at der generelt er meget lidt viden derude. Grønland og grønlændere fylder meget lidt i den danske folkeskole og på vores uddannelser. På socialrådgiveruddannelsen er det ikke en del af pensum, og den manglende viden står i vejen i mødet med vores grønlandske medborgere. Grønlændere ved meget om Danmark og danskere, men det går ikke den anden vej. Viden om hinanden er et redskab til at være i øjenhøjde, og det er der brug for”, fortæller Jeppe.

Positive tilbagemeldinger

Udover at formidle viden om landets geografi og infrastruktur og det grønlandske sprog, og hvordan det kan stå i vejen for uddannelsesmuligheder, kommer vi på temadagene ind på de forskellige børnesyn og kulturelle forskelle i måden, vi kommunikerer på. Undervejs på temadagene får den grønlandske historie også lov til at fylde.

”Forhåbentligt opleves det ikke sådan, at man er tilbage i folkeskolen til en klassisk omgang historieundervisning. Heldigvis kan jeg se på tilbagemeldingerne fra temadagene, at det opleves væsentligt at kende til det magtforhold, som er en del af vores fælles historie, og også de konkrete erfaringer grønlænderne har med den danske tilstedeværelse i Grønland”, fortæller Jeppe og uddyber.

Vi har alle blinde vinkler

"Pointen er, at vores fælles historie også er med inde på sagsbehandlerens kontor i mødet mellem den danske sagsbehandler og den grønlandske mor. Der er et magtforhold, og der er internaliserede traumer og konkrete oplevelser, der fx kan betyde at den grønlandske mor kan være både skeptisk og ængstelig. Vi har alle blinde vinkler. En af pointerne med temadagene er netop at kaste lys over nogle af de blinde punkter, så sagsbehandlerne kan møde de grønlandske medborgere med stærkere forudsætninger og en større forståelse”.

Henriette Berthelsen er en del af det rådgivende team i Styrket Sagsbehandling, hvor formidlingen af det svære forhold mellem Danmark og Grønland er en del af opgaven, blandt andet ved temadage for kommunalt ansatte.

“Indsatsen Styrket Sagsbehandling kommer blandt andet ud af, at der er forholdsvist flere grønlandske børn end børn med dansk baggrund, der anbringes i Danmark. Der er behov for at vide mere og tage højde for de store kulturelle forskelle”, siger Henriette Berthelsen.

Læs mere om Styrket Sagsbehandling her