Der er blevet delt viden og løsninger på årets Folkemøde

Der var sol i Allinge, og det holdt tørt – på nær nogle få regndråber – de tre dage Folkemødet varede. Grønlandske Børn var draget til Bornholm for at sætte de grønlandske børns vilkår på dagsordenen i de mange paneldebatter.

I år var vi i særlig høj grad til stede til debatter og oplæg, som drejede sig om anbragte børn; hvordan sikrer vi gode anbringelser, hvilket børnesyn arbejdes der med og hvordan sørger vi for, at de unge bliver taget i hånden, når de fylder 18 år og kastes ud i voksenlivet? “I Grønlandske Børn er vi blandt andet optagede af at der tages højde for børn og unges kulturbaggrund i forbindelse med anbringelser. Folkemødet er et oplagt stede både at dele vores erfaringer og lytte til andres”, fortæller generalsekretær Puk Draiby.

De unge var med

Og der var rig mulighed for at få mere viden og blive klogere ved de mange arrangementer og debatter. For eksempel afholdt Askovfonden en paneldebat om voldsforebyggelse og De Danske Domstole holdt et oplæg om seksuelle overgreb i Grønland, begge steder kom der konkrete tal på bordet, som Grønlandske Børn tog med sig hjem. 

Der var masser af fokus på Grønland på årets Folkemøde og i særlig grad på den grønlandske ungdom. Ved en paneldebat, arrangeret af Institut for Mennerettigheder, deltog en række grønlandske unge, blandt andre rapperen Tarrak og psykolog Sanne Broberg, der har siddet i bestyrelsen i Nalik.

“Viden er en vej til større tolerance. Og viden skal gå begge veje. I Grønland bliver vi undervist i dansk historie og kultur, men danske unge ved alt for lidt om Grønland og grønlandsk kultur anno 2022”, sagde Josef Tarrak til Grønlandske Børn, da vi tog en snak med ham efter paneldebatten.