Tirsdag aften på elevhjemmet
I dagligstuen på elevhjemmet i Nuuk er der fyldt slik i skålene og hældt the på kanden. Hver tirsdag aften mødes en gruppe unge til aktiviteter, som en del af uddannelsesindsatsen Sapiik. Sapiik betyder mod, og det er nøgleordet, når de unge skal sikres bedre overgange mellem folkeskolen og ungdomsuddannelse eller job.
På grund af afstandene og infrastrukturen i Grønland er det ikke ualmindeligt, at grønlandske unge er nødt til at flytte flere hundrede kilometer for at færdiggøre folkeskolen eller starte på en ungdomsuddannelse. En af dem, der har måtte forlade alt det derhjemme for at færdiggøre folkeskolen er Bella på 15 år, som går i 10. A på skolen Kangillinnguit Atuarfiat i Nuuk. Der er langt til Ittoqqortoormiit, hvor hun er vokset op, helt præcist 1432 kilometer.
”Det er svært at være langt væk hjemmefra. Jeg savner naturen, og jeg savner min familie rigtig meget”, siger hun. Savnet til familien fylder for mange af de unge, der fortsætter deres skolegang langt væk fra deres hjemby, fortæller Nuka Larsen, som er projektmedarbejder i Sapiik og tovholder for de særlige Sapiikaftener, hvor børn og unge fra elevhjemmet mødes.
”Det er meget udfordrende at skulle flytte væk i så ung en alder. Mange føler en stor sorg og har svært ved at forstå, at der ikke er andre muligheder end at flytte væk. Derudover er kulturforskellene store. Livet leves forskelligt i Nuuk i forhold til de mindre byer og bygder, og det gør det kun endnu sværere at holde fokus på skolen og fremtidige uddannelsesvalg. Med Sapiik forsøger vi at skabe et trygt helle for de unge, hvor der er plads til at hygge sig sammen, samtidigt med at vi støtter op om deres skolegang og uddannelsesvalg”.
Bella deltager til Sapiikaftenerne på elevhjemmet: ”Jeg kommer både fordi, jeg kan lide at være sammen med Nuka og de andre. Vi griner meget sammen”, fortæller hun. ”Men jeg kan også godt lide, at jeg får nogle idéer til, hvad jeg kan lave, når jeg er færdig med skolen”.
Fra små bygder til elevhjemmet i Nuuk
Elevhjemmet er hjem for 23 unge mellem 13-16 år. Mange kommer som Bella fra Ittoqqortoormiit, som er en af de mest isolerede byer på østkysten. De andre kommer fra Qeqertarsuatsiaat, Kapisillit og Arsuk, som er de omkringliggende bygder i Kommuneqarfik Sermersooq.
”Det er en meget sammensat elevgruppe, vi har”, fortæller Karl Ole Petrussen, som er leder af elevhjemmet og fortsætter: ”Nogle er ikke mere end en bådtur væk fra deres familie, men dem, der kommer fra Ittoqqortoormiit, er mere end 1400 kilometer væk hjemmefra og er på den måde mere afhængige af det netværk og den støtte, de får her på elevhjemmet – og i Sapiik”, siger lederen.
Af den grund har alle unge en kontaktperson, en fast voksen, som har et særligt kendskab til den enkelte. Den tætte kontakt og fortroligheden med en voksen er vigtig, understreger Karl Ole Petrussen, som mener, at noget af den samme tryghed findes i Sapiik: ”Sapiik er en fast tilbagevendende begivenhed på elevhjemmet hver tirsdag. Der kommer Nuka fra Grønlandske Børn, som har de unges tillid. På den måde er Sapiik med til at skabe nogle faste rammer og noget kontinuitet i de unges liv. Det er meget vigtigt for de unge, der er et sårbart tidspunkt i deres liv, væk fra deres familier og med store beslutninger foran sig”.
Vi arbejder for det samme
Elevhjemmet i Nuuk og Grønlandske Børn arbejder på mange måder for det samme. Karl Ole Petrussen fortæller: ”På Elevhjemmet og i Grønlandske Børn deler vi ambitionen om at støtte de unge i deres skolegang og deres liv i øvrigt. Elevhjemmet har i fællesskab med forældrene ansvaret for børnenes skolegang, og vi har det der formelt hedder tilsynspligten, men indsatsen i Sapiik er en måde at støtte yderligere op om børnene med fælles oplevelser, mentorer og konkrete besøg på uddannelsessteder og virksomheder, der kan inspirere de unge til, hvad de skal efter 10. klasse”.
Det var da også et besøg fra en turistleder fra Tupilak Travel i Sapiik, der blev startskuddet til en plan, Bella har lagt for sig selv: ”Jeg vil gerne uddanne mig som pædagog, men på sigt vil jeg gerne tilbage til Ittoqqortoormiit og arbejde indenfor turisme”.