Frivillige gør en kæmpe forskel
”Vi kan jo ikke bare sidde hjemme og strikke og se fjernsyn hele dagen”
Kirsten Bødker og Alfred Olsen supplerer hinanden rigtig godt i et køkken. Det er de helt enige om, og det er også tydeligt, når vores fællesskab for anbragte grønlandske børn og unge – Sisi – tager på weekendture. Her står parret ofte klar med vafler, når børnene kommer hjem fra en tur på stranden.
”Vi har selv 11 børnebørn, men det er også dejligt at kunne være noget for andre børn. Vi har en stor kærlighed til grønlandske børn. Det er dejligt, at børnene er glade for os – og at vi er interessante for dem bare ved at være dem, som vi er, fortæller Kirsten, og Alfred supplerer:
”Jeg tager altid min hundepisk med. Især drengene synes, det er spændende at øve med den. Så stiller vi flasker op, som de kan sigte efter, og de er efterhånden blevet ret dygtige. Det er skønt at se dem gå på stylter foran hytten, mens de øver grønlandske kommandoer til slædehunde”.
Kirsten og Alfred laver mad til både børn og voksne på weekendturene. En uvurderlig indsats, som frigiver en masse tid for de ansatte fagmedarbejdere til at lave forskellige aktiviteter med børnene.
Alfred og Kirsten er frivillige i Sisi - vores indsats for børn, der er anbragt uden for hjemmet.
Hvad gør man, når man ikke har råd til det tøj som alle andre?
Det var et af de spørgsmål, som Trine Pedersen talte med en lille gruppe teenagepiger om på en weekendtur med Nuan. Pigerne havde selv stillet spørgsmålene anonymt, så det var lettere at tale om det, der var svært i hverdagen.
Trine har været frivillig i Nuan i mere end ni år, og har deltaget på mange sommerlejre og weekendture. I dag er hun mest med i børnegrupperne i Aalborg, hvor børnene mødes hver anden uge til forskellige aktiviteter.
”Den aften med pigernes anonyme brevkasse er et af mange gode minder, jeg har med mig. Det gjorde mig så glad, at de viste både mig og hinanden tillid og sammen fik gode snakke om, hvordan det er at være ung”, fortæller Trine og fortsætter:
”Det er noget af det, der har fået mig til at være frivillig så længe – jeg kan se, at børnene får noget ud af fællesskabet. Det gør jeg også, for jeg bliver klogere på mig selv og mine værdier”.
Trine er frivillige i Nuan i Aalborg.
”Jeg er til for børnene”
Så kort kan det siges, når Agarthe bliver spurgt, hvorfor hun har valgt at bruge tid og kræfter som frivillig i Grønlandske Børns indsats for anbragte børn.
”Jeg har altid haft en stor interesse for børn, og det er så dejligt for mig at opleve, hvor glade børnene i Sisi er for at se både hinanden og de voksne, når vi mødes på weekendture. Den glæde vil jeg gerne hjælpe med at skabe, selvom jeg er en ældre dame”, fortæller Agarthe og fortsætter:
”Det gør stort indtryk på mig, hvor åbne børnene er, og hvor meget de kan. I Sisi kan jeg være med til at give dem kærlighed, støtte og ro. Så kan de endnu mere”.
Agarthe er pensionist, men har tidligere blandt andet arbejdet som socialpædagog i Grønland og Danmark. Hun har været en del af Sisi gennem de seneste to år.
Agarthe er frivillig i Sisi.