Det arbejder vi med i Grønlandske Børn

Vi oplever for tiden, at der er mange meninger om vores arbejde, og at der opstår usikkerhed om hvad vores formål er, og hvordan vi arbejder. Det må betyde, at vi ikke har været gode nok til at fortælle bredt om vores arbejde i Grønlandske Børn.  

Grønlandske Børn er en grønlandsk-dansk organisation, som arbejder i Grønland og Danmark for at sikre, at alle grønlandske børn – især dem, som af forskellige årsager har brug for støtte – kan få en tryg barndom og en god fremtid med uddannelse og job.  
 
Det gør vi i Danmark ved at skabe rammer for udviklende fællesskaber for børn, unge og familier. Vi tror på, at man gennem inddragelse og fællesskab med andre i samme situation får styrket ens mod og handlekraft, så man som barn og ung kan håndtere de situationer, man kan komme ud for i livet. I Danmark deltager omkring 300 børn og unge og 200 forældre i vores forskellige aktiviteter. 
 
Nogen er af den opfattelse, at vi er en del af at tvangsfjerne grønlandske børn. Det beror på en misforståelse, Grønlandske Børn har ikke myndighed til at anbringe. Det er kun kommunen, der kan det.  

Der er også nogen, der er af den opfattelse, at Grønlandske Børn skriver bunkevis af underretninger til kommunerne for at få fjernet børn fra deres forældre. Som foreningen har vi fokus på børn og unges trivsel, og underretter kun, når vi vurderer at det er nødvendigt, da vi som fagpersoner har skærpet underretningspligt. Det er heldigvis meget sjældent, at det har været nødvendigt at underrette. I 2024 har vi i alt sendt tre underretninger til danske kommuner, alle tre i samarbejde med forældrene. 

Det er nemlig vores praksis, at når vi vurderer, at det er nødvendigt at skrive en underretning, gør vi det altid for at sikre barnets trivsel – og i alle tilfælde, hvor det er muligt gøres, det i dialog med forældrene, så barnet kan få den støtte, det har brug for. Vores holdning er, at man bør støtte børnene i hjemmet i videst muligt omfang, og hvis forældrene ønsker det, deltager vi som deres bisidder i mødet med kommunen eller hos andre instanser.   
 
Som organisation tror vi på det gode samarbejde. Og vi hilser altid spørgsmål og kommentarer velkomne og indgår gerne i en konstruktiv og respektfuld dialog. 
//

Kalaallit Meerartaanni suliarisartakkavut 

Suliarisartakkatta assigiinngitsunik isumaqarfigineqarnerat, aamma siunertarisatta qanorlu suleriaaseqarnitta nalornissutigineqarnerat ulluni makkunani malugisinnaavarput. Tamannalu isumaqarsimassaaq Kalaallit Meerartaanni suliarisartakkatta siammasinnerusumik oqaluttuarinissaat pikkoriffigivallaarsimanngikkipput.  

Kalaallit Meerartaat kalaallit-danskillu suliniaqatigiiffigaat kalaallit meerartaasa – assigiinngitsunik peqquteqartumik tapersersortariallit tamarmik – meeraanerminni toqqissisimallutik inuuneqarnissaat aammalu ilinniagaqarlutik suliffeqalerlutillu siunissami atugarissaarnissaat qulakkeerniarlugu Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu suliniuteqartoq.  
 
Danmarkimi tamanna pisarpoq meeqqat, inuusuttut ilaqutariillu ataatsimooqatigiiffigisassaannut ineriartorfiusinnaasunut sinaakkutissanik pilersitsisarnitsigut. Upperaarpummi allat assinganik atugaqartut peqatiginerisigut ataatsimooqatiginerisigullu inuup sapiissuseqarnera piumassuseqarneralu nukittorsarneqarsinnaasut, meeqqat inuusuttullu inuunerminni aqqusaarsinnaasaminnik isumaginnissinnaanngortillugit. Danmarkimi sammisassaqartitsisarnitsinnut assigiinngitsunut meeqqat inuusuttullu 300-t missaat angajoqqaallu 200-t missaat peqataasarput. 
 
Aamma isumaqartoqartarpoq kalaallit meerartaannik pinngitsaaliissummik arsaarinnittarnerit peqataaffigisarivut. Tamannali paatsuuineruvoq, Kalaallit Meerartaammi meeqqanik inissiinissaminut pisinnaatitaanngilaq. Kommunit kisimik taamaaliorsinnaatitaapput.  

Aamma allat isumaqarput Kalaallit Meerartaat kommuninut nalunaaruterpassuarnik allagaqaasiortartut meeqqat angajoqqaaminnit arsaagaanissaat siunertaralugu. Peqatigiiffittut meeqqat inuusuttullu atugarissaarnissaat pingaartillugu ukkataraarput, aatsaallu nalunaaruteqartarpugut tamanna pisariaqartutut nalileraangatsigu, suliaqartutut nalunaaruteqarnissamut pisussaaffigisarput sakkortunerummat. Qujanartumilli qaqutigoortupilussuarmik nalunaaruteqartariaqartarpugut. 2024-mi nalunaarutit katillugit pingasut Danmarkimi kommuninut apuuppavut, taakkulu pingasut tamarmik angajoqqaat suleqatigalugit ingerlanneqarput. 

Suleriaaserpummi tassaavoq nalunaaruteqarnissamik allagaqaasiornissaq pisariaqartutut nalileraangatsigu, meeqqap pisariaqartitaata qulakkeernissaa pillugu tamatigut taamatut iliuuseqartarluta – pisunilu tamani, taamatut iliorsinnaatilluta, angajoqqaat oqaloqatigalugit taama iliortarpugut, meeqqap tapersersorneqarnissamik pisariaqartitsinera anguniarlugu. Isumaqarpugummi meeqqat angerlarsimaffimminni sapinngisamik annertunerpaamik taperserneqartariaqartut, angajoqqaaniillu kissaatigineqarpat kommunip imaluunniit oqartussaasut allat ataatsimeeqatiginerini taakkununnga illersortitut peqataasarpugut.   
 
Suliniaqatigiiffittut pitsaasumik suleqatigiinnissaq anguniagaralugu upperaarput. Aamma apeqqutit oqaaseqaatillu tamatigut ammaffigisarpagut aammalu angusaqarfiulluartussamik ataqqeqatigiiffiusumillu oqaloqatigiinnissaq peqataaffigerusupparput.