De unge i en ny rapport fra MIO: Hvem skal gribe os, hvem skal se os?
Børnerettighedsorganisationen MIO har netop udgivet en rapport om forebyggelse af selvmord. Rapporten tager afsæt i de unges bud på problemet – og på løsningerne. ”Det er et meget stærkt indlæg i debatten om selvmord. Rapporten giver ordet til de unge, og vi voksne har et ansvar for at lytte” siger Grønlandske Børns sekretariatsleder i Nuuk, Julie Lynge.
Selvmordsraten i Grønland er blandt verdens højeste og trækker store spor af sorg og traumer med sig. I mere end 50 år har selvmordsraten været på et stabilt højt niveau, og der har længe været politisk bevågenhed og ambitioner om at bringe selvmordsraten ned. ”MIOS´s rapport er et meget vigtigt indlæg i debatten om selvmordsforebyggelse”, siger sekretariatsleder i Nuuk, Julie Lynge. Der har været mange stemmer i debatten om selvmord, men der har været meget lidt fokus på at inddrage den målgruppe, som meget af selvmordsproblematikken handler om, nemlig de unge selv. MIO´s rapport giver de unge en stemme, og den skal vi lytte til”, understreger Julie Lynge. ”Ungegruppen er særligt udsat, når vi snakker selvmord. Alt for mange har oplevet at have selvmordstanker og har også oplevet at miste til selvmord. Derfor er det så vigtigt, at vi inddrager deres perspektiver. De ved, hvad det vil sige at være ung og sårbar og stå i en ulykkelig situation, og hvilken form for hjælp, de har brug for”, siger Julie Lynge.
De unge peger på en række løsninger
Et af de tiltag, de unge i rapporten peger på, er væresteder for unge der er åbne om natten, hvor unge kan være sammen med andre unge, uden at der er alkohol involveret. Også flere positive oplevelser og aktiviteter er noget, de unge foreslår som forbedringer af deres ungdomsliv. De unge i rapporten opfordrer til et større fokus på at skabe bedre trivsel og bedre psykisk førstehjælp. De har brug for klarhed over, hvor de skal henvende sig for at få hjælp, de har brug for at blive grebet, og hjælpen skal ske hurtigt. De unge efterlyser også oplysning og forebyggelse lokalt, og de ønsker at snakke med nogen ansigt til ansigt. Også værktøjer til at snakke med deres venner, der er kede af det eller har selvmordstanker er noget, de unge efterlyser.
Ifølge rapporten er de svære samtaler i det hele taget noget, de unge har brug for at vi, også som voksne, bliver bedre til. Julie Lynge siger: ”Vi skal kunne snakke med vores unge om dét, der gør ondt. Det er en måde at tage dem alvorligt og at vise dem, at de ikke står alene. Det gælder både os voksne som private mennesker, men også i myndighedssammenhænge. De unge efterlyser mere inkluderende sagsbehandling, voksne der lytter og inddrager dem i de beslutninger, der vedrører deres liv. Det er et vigtigt budskab, og et vi bør tage til os”, slutter Julie Lynge.