Velbesøgt konference i Esbjerg satte lys på kulturmødet

Hvad stiller vi op med, at grønlændere, der kommer til Danmark, oplever at møde fordomme og en stor uvidenhed om Grønland? Og hvad gør vi ved, at grønlændere, der kommer til Danmark, ikke altid ved, hvordan livet former sig her? Hvilket kan gøre deres møde med Danmark - og de danske systemer - svært ...Med det udgangspunkt inviterede Jobcenter Esbjerg i samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn til en temadag med fokus på Grønland i dag. Dagen bød på et varieret program: Teamleder i Foreningen Grønlandske Børn, Jeppe Bülow Sørensen, holdt oplæg om Grønlands nyere historie, og så fik deltagerne lov at se vores to film om ‘Mødet med Danmark’ og om ‘Forforståelse, Nysgerrighed og Fordomme’. Gulvet blev også indtaget af to af vores projektmedarbejde, som selv har grønlandsk baggrund. Nuka Abelsen og Marianne Kilime, der begge er pædagogiske medarbejder og arbejder i vores indsats ‘Et Bedre Liv i Danmark’ i Esbjerg fortalte om deres personlige erfaringer med at flytte til Danmark.“Skiftet var på mange måder et chok. Grønland var én stor legeplads for mig, vi hoppede fra isflage til isflage - også selvom vi ikke måtte. Sejle ud i speedbåd alene måtte jeg til gengæld godt. Da jeg kom til Danmark som 15-årig, blev alt udråbt som for farligt eller ikke planlagt nok. Så skulle man have alt mulig udstyr på - også bare for at stå på rulleskøjter”, lød det bl.a. fra Marianne Kilime - som også kan huske den dag, hun som ny i Danmark forcerede stakit og mur for at plukke æbler i en have. Uden at vide, at det måtte man altså ikke. For Marianne Kilime var det jo bare naturens æbler.Vores pædagogiske medarbejdere Nuka Abelsen og Marianne Kilime blev interviewet af vores børnefaglige konsulent Helle Skriver Andersen (med ryggen til). Foreningen Grønlandske Børn-unger fortalte salen om egne erfaringerOgså to af vores projektdeltagere, Andora og Nukaaka på hhv 13 år og 16 år, var del af konferencens program.“Pigerne havde selv sagt, at de gerne ville fortælle de fremmødte voksne om deres erfaringer. Det mod var jeg ærlig talt imponeret over", fortæller Marianne Kilime og fortsætter: "Så med opbakning fra pigernes skole, hvorfra de jo skulle have fri, svarede de på spørgsmål og fortalte, at det jo er fordi, at man får venner og kan tale dansk i en tryg sammenhæng, at det er godt at være med i ‘Et Bedre Liv i Danmark’.

Forrige
Forrige

Sapiik med i nyt samarbejde i Maniitsoq

Næste
Næste

Anni tabte sit hjerte - og sendte tøj og ting til Narsaq som tak