Børnebisidder ordningen

Bisiddere billedeMed etablering af et børnebisidderkorps ønsker Børnerettighedsinstitutionen MIO og Foreningen Grønlandske Børn (FGB) at sikre, at socialt udsatte børn i Grønland i højere grad inddrages og høres i sager, der vedrører dem i overensstemmelse med FN’s Børnerettighedskonvention.Inddragelse af børn i sager vedrørende dem er et væsentligt parameter for succesen ved en given foranstaltning. Samtidig viser undersøgelser, at det står ringe til med inddragelse af børn i Grønland. Formålet med projektet er således at styrke kvaliteten og stabiliteten i anbringelser og andre indgribende foranstaltninger gennem oprettelse af et børnebisidderkorps, som sikrer at børn bliver inddraget i deres egen sag.Der gennemføres et 2-årigt udviklingsprojekt i Nuuk, Ilulissat og Maniitsoq med henblik på at udvikle og afprøve en model for børnebisidderkorpset, der tager højde for geografiske og socioøkonomiske forskelle byerne imellem. Efterfølgende skal ordningen udbredes til landets øvrige byer. Projektets resultater evalueres undervejs, således at den udviklede model tilpasses praksis og det sikres at børnebisidderkorpset får den tilsigtede udbredelse og anvendelse.For at sikre den efterfølgende implementering af ordningen gennemføres projektet i samspil med aktører på børneområdet i de tre deltagende byer samt Departementet for Familie og Justitsvæsen.

Forrige
Forrige

TV-indsamling indbragte 1.000.622 kr!

Næste
Næste

Mentoruddannelsen