Børnene vokser i naturen

Udelivet og aktiviteterne i naturen giver et vigtigt afbræk fra en hverdag, hvor børnene oplever ikke at slå til eller passe ind. Mødet med naturen åbner deres øjne for, at de har ressourcer, de ikke vidste, at de besad. Det er børne- og familievejlederne Marianne og Charlotte enige om. I Nuan i Esbjerg fylder udeliv og naturen meget i børneindsatsen.

Minik på ni år opsluges af at lade sandet løbe mellem fingrene igen og igen. De store piger hopper ned fra klitterne med armene strakt ud til siderne og hviner. Hele børnegruppen med pandelygter i mørket og stilheden, der omslutter dem, og de hvisker, fordi det er lidt uhyggeligt, men også dejligt. Billederne er mange. De fleste udspiller sig på Fanø, hvor Marianne og Charlotte og en række frivillige er med børnegruppen på weekend.

Ud i klitterne på vej mod Fanøs smukke strande.

Naturen bider fra sig

Lejren ligger smukt, et stenkast fra stranden ved Vadehavet.
”Naturen er tæt på, og vi gør meget ud af komme ud i al slags vejr” fortæller børne- og familievejleder Charlotte og fortsætter:

”Naturen jo ikke altid er blid sommerregn eller vind i håret, der køler på en varm sommerdag. Udeliv kan også være krævende og bide fra sig, man kan blive kold, man kan få en våd sok eller man kan falde og slå sig – men vi oplever en børnegruppe, som tager det hele med et meget stort overskud. Jeg har ikke tidligere mødt den udholdenhed og glæde hos børn ved at være udenfor – også når naturen bider lidt fra sig. Og jeg har endda været lærer i 21 år”.

Udelivet giver rum til masser af nærvær.

Vi hoppede fra isflage til isflage

Marianne voksede op i Tasiilaq, og Charlotte boede i Nuuk gennem fem år som barn. De har begge oplevet naturen som en stor del af deres opvækst. Derfor er det vigtigt for dem at give børnene oplevelser og erfaringer netop i uderummet Marianne fortæller:

”Jeg husker fra min egen barndom, hvordan vi var udenfor mange timer om dagen, men også hvordan vi udfordrede faren i naturen. Når vi hoppede fra isflage til isflage for eksempel - det var helt naturligt for os. Når jeg tænker tilbage på det, så var det med til at skærpe vores opmærksomhed og give os en følelse af at mestre noget, overkomme noget – det tror jeg faktisk er vigtige menneskelige egenskaber, som naturen kan give os. Det vil vi gerne give videre til børnene i Nuan. De skal ikke udsættes for fare, men de må gerne komme lidt ud, hvor der er noget på spil. Vi tror på, at det er et sted, de vokser”.

“Når vi bevæger os ud i naturen, bevæger vi os også lidt uden for vores vante ufarlige rammer, og vi bliver afhængige af hinanden. Børnene mærker helt konkret, at der er brug for dem. Alle er vigtige. Mange får konkrete oplevelser, hvor de erfarer at overskride og overkomme noget, de ellers ikke har turdet eller vidste, at de kunne”
Charlotte, børne- og familievejleder

Børnene rykker sammen

Marianne husker tilbage på en episode, hvor en dreng kæmpede med rigtigt tunge problemer derhjemme og var med ude på en tur på Fanø sammen med de andre børn.

”Det udviklede sig til at blive en meget lang tur, og vi var langt væk fra hytten. Undervejs blev han træt og mistede modet, og de andre børn tog ved ham: Nogle tog ham under armene, andre tog ved rundt om anklerne. Det var lidt en leg, men der var en alvor nedenunder. Børnene rykkede sammen og sørgede for at få alle med, og drengen fik en oplevelse af helt konkret at blive båret på et tidspunkt, hvor han var allermest sårbar. Det glemmer jeg ikke”.