Najorti – fordi børns egne stemmer skal høres


Er du barn eller ung og er interesseret i at snakke med en najorti?

Ring til Najorti på telefon: 290028. Det er gratis at ringe.

Et korps af børnebisiddere

I Grønland bor der knap 14.000 børn og unge under 18 år. Cirka 4,5 procent af dem er anbragt uden for hjemmet. Mange af de børn, som har en sag i kommunen, kender ikke deres rettigheder, de har ikke kendskab til deres handleplan, de forstår ikke, hvorfor de er fjernet fra hjemmet, og de er ikke blevet inddraget i sagsforløbet.

På den baggrund besluttede Grønlandske Børn og den grønlandske børnerettighedsorganisation, MIO, i 2014 at etablere børnebisidderordningen Najorti. Najorti er et korps af børnebisiddere, som står til rådighed for børn og unge, der bliver en del af socialsag. Najorti sikrer, at barnet eller den unge forstår hvilke beslutninger, der træffes og på hvilket grundlag, at barnets perspektiv inddrages og hjælper barnet til at udtrykke sin mening. Børns inddragelse i egne sager er ikke blot et lovkrav og en af barnets rettigheder, men også en konkret måde at skabe en markant og positiv forskel for et barn og en ung.

I dag er indsatsen landsdækkende. Vi uddanner stadig flere, og der er stor politisk opbakning til vores korps af børnebisiddere.

Netop nu gennemfører vi i samarbejde med Grønlands Politi et pilotprojekt, hvor bisidderordningen afprøves i forbindelse med videoafhøringer af børn i Nuuk.

Er du barn eller ung og er interesseret i at snakke med en najorti?

Ring til Najorti på telefon: 290028. Det er gratis at ringe.

Vil du vide mere?

Kontakt Esther Arens på mail eller på telefon tlf.: +299 25 36 35. Se mere på najorti.gl

Læs også vores magasin ‘Børns stemmer’, udgivet på både grønlandsk og dansk.

Najorti er støttet af Departementet for Sociale Anliggender og Justitsvæsen, Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold, samt Nunafonden, TELE Greenland og Foreningen Østifterne.

Vil du vide mere?

Kontakt Esther Arens på mail eller på telefon: +299 25 36 35.

Se mere på najorti.gl

“Det havde betydet rigtig meget for mig dengang, hvis nogen havde sat sig ned og fortalt mig, hvorfor jeg skulle væk hjemmefra. Inderst inde vidste jeg det jo nok godt, men som barn har man brug for, at nogen sætter ord på, så man får forklaret og forstår, at de vilkår, man lever under ikke er rimelige. På en måde ville det have frataget mig ansvaret for al det kaos, jeg befandt mig i. Jeg tror, at alle børn føler et ansvar og en loyalitet overfor deres forældre, uanset hvor meget, de svigter”.

— Eerli, tidligere anbragt