Ikioqatigiinneq styrker det lokale engagement
Ikioqatigiinneq udvikles og gennemføres lokalt
Siden 2014 har Grønlandske Børn afholdt sommercamps i byer og bygder fra nord til syd og på både den østlige og den vestlige kyst i Grønland. Det har medført stærke samarbejder med både kommuner og lokale virksomheder og organisationer – og ikke mindst har samarbejdet med lokale frivillige vist os, at deres engagement kan flytte en indsats fra en her og nu-effekt til en varig positiv forandring. Disse erfaringer har resulteret i indsatsen Ikioqatigiinneq. Ikioqatigiinneq er grønlandsk for at hjælpe hinanden.
Med Ikioqatigiinneq ønsker vi at:
At engagere lokale frivillige til at stå i spidsen for at skabe fællesskaber og aktiviteter for familier, børn og unge hele året
At understøtte lokale frivillige i deres arbejde og inspirere andre til at engagere sig og bakke op om et trygt, godt og udviklende børne-og ungdomsliv i deres by eller bygd.
skabe handlekraft og muligheder gennem fællesskaber og sociale aktiviteter, der identificeres, udvikles og gennemføres lokalt i bygder og byer.
Ikioqatigiinneq vokser ud af behov i det enkelte lokalsamfund, drives af lokale samfund og -frivillige og skaber aktiviteter og indsatser, der skaber trivsel for, ikke mindst, udsatte børn, unge og familier. Ikioqatigiinneq er udviklet i samarbejde med SOS Børnebyerne og igangsættes i 2023 i første omgang i Nanortalik og Kullorsuaq.
Ikioqatigiineq sker i samarbejde med SOS Børnebyerne og er støttet af Nordea-fonden
Vil du vide mere?
Kontakt Rikke Louise Kuhn på mail rk@fgb.dk eller telefon:
+299 29 18 31