SULUK
Mentorordning til unge grønlændere i Danmark
Frivillige mentorer støtter unge til uddannelse og beskæftigelse
Suluk betyder vinge på grønlandsk og er en mentorordning for unge grønlændere i Danmark, som har brug for en stabil voksenrelation og støtte til at finde deres egen vej i overgangen til voksenlivet. Mentorordningen retter sig mod unge med grønlandsk baggrund i Danmark i alderen 14-25 år og tilbydes i og omkring Aarhus, Esbjerg, Vejle, Aalborg og København. Både mentorerne og de unge støttes af ungekoordinatorer i alle fem byer.
Målet med indsatsen er, at flere grønlandske unge afslutter en ungdomsuddannelse og tilegner sig både faglige og personlige kompetencer, som de kan tage med ind i arbejds- og voksenlivet.
Mentorerne er frivillige og bliver klædt grundigt på til opgaven af medarbejdere i Grønlandske Børn - Kalaallit Meerartaat. Mentorerne får viden om målgruppen, mentorrollen og de rammer, der gælder i indsatsen.
SULUK er ikke en akut indsats, men et længerevarende forløb, hvor relationen mellem mentor og ung får tid til at udvikle sig.
Den unge i SULUK bliver matchet med en frivillig mentor der kan:
Lytte og tale om tanker, udfordringer og drømme
Hjælpe med at finde vej i uddannelse eller job
Hjælpe i gang med positive fritidsaktiviteter
Støtte i at skabe struktur og overblik i hverdagen
Følge med til møder eller være en støtte i nye situationer
Kender du en ung der kunne have gavn af en mentor?
Kontakt ungekoordinatoren nær dig:
Aarhus og omegn
Anne Thisted Kjær på atk@fgb.dk eller 52100260
Esbjerg og omegn
Marianne Hansen på mh@fgb.dk eller 21990024
Vejle og omegn
Trine Lykkegaard på tl@fgb.dk eller 61103245
Aalborg og omegn
Peter Berntsen på pb@fgb.dk eller 29380779
København og omegn
Christina Tronholm Edvardsen på cte@fgb.dk eller 29380781
Andre områder
Helle Skriver Andersen på hsa@fgb.dk eller 51647002
Suluk gennemføres i samarbejde med Egmont Fonden
Baggrund for indsatsen
Mentorordningen adresserer de udfordringer, som unge i en sårbar og udsat livsposition i Danmark generelt oplever. Samtidig har indsatsen fokus på de sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige barrierer, som grønlandske unge oplever i særlig grad, og som udgør en væsentlig og ekstra barriere i forhold til at komme i og fastholde uddannelse og job. Det handler om sproglige kompetencer, det handler om sociale og kulturelle kompetencer – og ikke mindst handler det om en manglende tro på egne evner, som ofte forstærkes i mødet med negative forventninger, der er fremherskende i Danmark.
Bliv frivillig mentor og støt en ung i overgangen til voksenlivet
Læs mere om opgaven som mentor her
Vil du vide mere om Suluk?
Kontakt Anne Thisted Kjær på mail atk@fgb.dk eller telefon:
+45 5210 0260