29.05.19

Ulovlig indsamling til grønlandske børn

Foreningen Grønlandske Børn er blevet bekendt med, at en organisation, der kalder sig sort sne, laver indsamlingsarbejde i et påstået samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn. "Sådan et samarbejde eksisterer ikke", siger generalsekretær i Foreningen Grønlandske Børn, Puk Draiby.

“Vi har intet at gøre med den organisation, der kalder sig Sort Sne. Jeg kan forstå, at der er en lang række bekymrende forhold, der knytter sig til organisationen og deres arbejde, blandt andet har de ingen godkendelse af Indsamlingsnævnet”, siger Puk Draiby, generalsekretær i Foreningen Grønlandske Børn, som anbefaler, at man afviser organisationen Sort Sne, hvis man bliver kontaktet.

Hvis man ønsker at støtte Foreningen Grønlandske Børn, kan man støtte via Foreningen Grønlandske Børns egne kanaler. Se mere her