19.10.20

Temadag for plejeforældre for grønlandske børn: Der er brug for viden

Skal man vide noget om Grønlands geografi og kultur, når man som dansk plejefamilie skal tage imod et grønlandsk barn? Og kan kulturforskelle blive til kultursammenstød, hvis man ikke ved nok? Det var nogle af emnerne, der blev drøftet, da Esbjerg kommune havde inviteret plejeforældre med grønlandske børn i pleje til en temadag. Grønlandske Børn var inviteret til at holde et oplæg om ”Mødet med grønlandske børn i Danmark”.

Helle Jensen er familieplejekonsulent i Esbjerg Kommune og står sammen med sin kollega Marianne Siig bag temadagen. Baggrunden er et behov for mere viden. Helle Jensen fortæller: ”Vi oplever, at plejeforældrene efterspørger viden om Grønland og grønlandsk kultur. I et langt stykke af vejen er der ikke forskel på, om barnet har et dansk, gambiansk eller grønlandsk ophav. Hvert barn og hver familie er forskellige, men når man som plejeforældre tager imod et barn med en anden kulturbaggrund, så er det jo en del af barnet, og i den forbindelse dukker der helt naturligt spørgsmål op”.

Helle Jensen og Marianne Siig er familieplejekonsulenter i Esbjerg Kommune: “Viden om grønlandsk kultur kvalificerer også os i vores arbejde”.

”Grønlandske forældre taler jo dansk”
Marianne Siig supplerer: ”Temadagen har belyst nogle af de tvivlsspørgsmål, som vores plejeforældre sidder med, men det har uden tvivl også været oplysende for os som familieplejekonsulenter; vi har også brug for viden og indsigt, eksempelvis når vi holder møder i forbindelse med anbringelsen, hvor de biologiske forældre er tilstede. Vi har tendens til at tænke, at de grønlandske forældre jo taler dansk. Men i virkeligheden er det jo ofte deres andet sprog, og det hensyn skal vi være bedre til at tage. Vi skal måske oftere bruge tolk, og så skal vi sørge for at få tempoet lidt ned i samtalerne og sikre os, at forældrene forstår og kommer til orde. Der er nok en tendens til, at vi som danskere har et ret højt tempo, når vi samtaler. Vi forventer, at svarene falder hurtigt, vi bryder os generelt ikke om pauser i kommunikationen, men vi skal være bedre til at skabe ro og tid til at lytte. Det kan være en form, der passer bedre, når vi snakker med grønlandske forældre”.

Forskellige måder at opdrage
Vibeke og Peter Andersen er plejeforældre til en grønlandsk dreng på 12 år. “Han var en lille dreng på 19 måneder, da vi fik ham”, fortæller Vibeke. ”Dengang tænkte vi ikke så meget over, at han var grønlandsk, men faktisk er det noget, vi oplever har fyldt rigtigt meget. Han er jo helt tydeligt rundet af hans biologiske ophav, ikke mindst hans mor, som er grønlandsk og har en anden kultur og andre måder at opdrage på og være med ham på. Vi er med tiden blevet meget nysgerrige på hans grønlandske ophav, og vi har oplevet, at det har været vigtigt at kunne tilbyde ham at være i nogle grønlandske fællesskaber. Her har Grønlandske Børns tilbud været rigtigt gode. Derigennem har vi fået nogle gode oplevelser sammen med grønlandske børn og familier, det har været guld værd – også for samarbejdet med vores barns biologiske mor.

Peter og Vibeke er plejeforældre til en grønlandsk dreng: “Vi har syntes, det har været vigtigt at tilbyde vores dreng at kunne deltage i fællesskaber med andre grønlandske børn og familier”.

Der kan opstå gnidninger
Ifølge Vibeke er der flere grunde til, at man som plejeforældre har brug for viden om Grønland og grønlandsk kultur. Når et barn har to familier med to forskellige kulturbaggrunde, så er det vigtigt, at der er en gensidig forståelse og lydhørhed mellem de voksne, og der betyder baggrund og kultur noget. Vi er forskellige, og vi gør ting forskelligt, og der kan det fx være meget brugbart at vide, at det eksempelvis er meget almindeligt i Grønland, at man ikke opstiller helt så mange regler for børnene og man eksempelvis ikke er styret så meget af tid. Det er potentielt noget, der kan skabe gnidninger eller irritation mellem biologiske forældre og plejeforældre. Som danske forældre kan man hurtigt komme til at dømme noget som sjusket eller uansvarligt, vi skal forstå, at vi gør tingene forskelligt, siger Vibeke.

Vibeke og Peter er ikke i tvivl om, at det er vigtigt, at man som plejeforælder, der tager imod et grønlandsk barn, får både information og viden om Grønland og grønlandsk kultur. ”Det har været en meget oplysende dag”, siger Peter, ”og det har kun bekræftet mig i, at det er vigtigt, at vi bliver klædt på til at møde både barnet og barnets forældre på en åben og nysgerrig måde. I sidste ende skaber det et bedre liv for barnet, der på grund af forskellige ulykkelige omstændigheder er blevet anbragt uden for hjemmet”.