12.12.19

Styrket indsats på vej til grønlandske børn og unge

Den politiske aftale er på plads: Det danske folketing har besluttet at afsætte 80 millioner kroner over de næste fire år til børne- og ungeområdet i Grønland. Foreningen Grønlandske Børn peger på vigtige opmærksomhedspunkter.

80 millioner skal styrke børne- og ungeområdet i Grønland. Den danske regering og Naalakkersuisut (Grønlands Landstyre) har nedsat en fælles arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger og løsningsforslag til at forbedre forholdene for udsatte børn og unge i Grønland.

”Vi er meget glade for, at aftalen er faldet på plads, og at det nu er en realitet, at indsatsen for børn og unge i Grønland har udsigt til at få et markant løft”, siger generalsekretær Puk Draiby, som glæder sig over, at arbejdsgruppen har bedt om Foreningen Grønlandske Børns bud på den gode indsats. Puk Draiby forklarer:

”Vi er blevet bedt om at komme med vores bud på, hvor man skal sætte ind, og hvor der er brug for at ændre på en praksis, der ikke i tilstrækkeligt grad har virket. Det er glædeligt, at arbejdsgruppen inddrager den erfaring, vi som børneorganisation, der arbejder i Grønland, har”.

Barnet i centrum

Noget af det Foreningen Grønlandske Børn har fremhævet er, at barnet i langt højere grad skal i centrum. For mange beslutninger tages henover hovedet på børn og uden inddragelse. I børns egne socialsager får barnet eller den unges ønsker ikke nok plads, og så er der eksempler på, at organiseringen på socialområdet decideret spænder ben for hensynet og beskyttelse af barnet. ”Så barnet skal i højere grad i fokus, ikke bare i lovparagrafferne i henhold til Inatsisartutlov om støtte til børn, men også i praksis”, siger Puk Draiby.

Lokale forhold skal være styrende

En anden vigtig pointe er den magtesløshed og den resignation, der opstår når systemet og bureaukratiske strukturer ikke passer til virkeligheden. Puk Draiby forklarer: ”Det er vigtigt, at de løsninger, man udtænker, giver mening det enkelte sted. Der er stor forskel fra by til by og fra bygd til bygd, og forskellige forhold gør sig gældende de forskellige steder. Løsningerne skal altså tilpasses den lokale virkelighed, og det er vigtigt, at det sker med inddragelse af de lokale aktører. Man skal blandt andet være opmærksom på at skabe sammenhæng mellem de tiltag, man sætter i værk og de ressourcer, der er til rådighed i den konkrete by”.

“Der skal være sammenhæng mellem de tiltag, man sætter i værk og de ressourcer, der er til rådighed i den konkrete by”, siger Puk Draiby.

Civilbefolkningen skal styrkes og inddrages

”Der er brug for at styrke handlemulighederne for civilbefolkningen i Grønland. Det er også noget, vi har drøftet med arbejdsgruppen”, siger Puk Draiby og fortsætter: ”Jeg er overbevist om, at der er enorme ressourcer i civilbefolkningen, som ikke kommer i spil lige nu.  Nye samarbejdsformer skal udvikles mellem kommune, sociale organisationer og civilsamfund”

Drøftelserne med arbejdsgruppen har belyst nogle overordnede pointer, men Puk Draiby er ikke i tvivl om, at det er der er potentiale for at skabe positiv forandring med konkrete indsatsområder.

”Jeg glæder mig til at følge arbejdsgruppens arbejde og byde yderligere ind med den erfaring, vi har med vores indsatser i Grønland, ikke mindst med vores bisidderordning Najorti, som netop er et eksempel på, hvordan man med stor succes kan opkvalificere lokale ressourcer og sætte barnet i centrum ved at inddrage børn i deres egne socialsager”.

Arbejdsgruppen, som skal udvikle en række anbefalinger som skal sikre bedre vilkår for børn og unge i Grønland, består af blandt andre repræsentanter fra Social- og Indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Departementet for Sociale anliggender i Grønland.

Arbejdsgruppen forventes at præsentere deres anbefalinger sommeren 2020.