04.07.18

Sommerferie – ja tak!

Igen i år har Dansk Folkehjælp doneret et ferieophold for grønlandske børn i Danmark.

”Vi er utrolig glade for at kunne tilbyde 30 børn nogle gode sommeroplevelser. Det lyder måske som en lille ting, men det er utroligt vigtigt for vores børn at kunne komme tilbage efter sommerferien og fortælle om alle de dejlige ting, de har oplevet – lige som de andre børn i klassen”, fortæller børnefaglig konsulent Helle Skriver. “De børn som skal med, er børn som ikke har andre tilbud i ferien, og som i en uge bare skal lave alt dét, der er dejligt at lave, når det er sommerferie”.

Turen går til Fuglsøcentret i Ebeltoft, som ligger op af strand og skov, og det er et sted Foreningen Grønlandske Børn har været før. “Det er et rigtig dejligt sted, og der er masser af muligheder for at lave ture. Og så tager vi børnene med til Djurs Sommerland en af dagene. Det ved jeg, børnene glæder sig til”, siger Helle Skriver.

Sommerkolonien varer fra den 7. – 13. juli 2018.