14.10.21

Sommercamps er et vindue mod verden

Det blev en helt særlig sommer for børnene i Qeqertarsuaq. Det mener både Maria og Josefine, som begge var frivilligledere på Camp Q. Selvom afskeden med børnene og byen efter fire uger er hård, er den også udtryk for, at sommercamps betyder noget og gør en forskel, både for børnene, for lokalsamfundet og for de frivillige, som for manges vedkommende søger om at komme med på sommercamp år efter år.

”Med ca 1000 indbyggere er Qeqertarsuaq ikke en stor by, men alligevel større og anderledes end bygden Kullorsuaq, som jeg besøgte i 2019”, fortæller 27-årige Maria Brix Rasmussen, der tilbage i 2019 var med som frivillig på sommercamp i Kullorsuaq. I sommeren 2021 tog Maria afsted igen, nu som frivilligleder på camp Q i Qeqertarsuaq.

“Fire uger er lang nok tid til at skabe den tryghed og kontinuitet, der skal til for at børnene tør åbne sig op”, fortæller Maria.

Forudsigeligheden skabte tryghed

Men mange ting var også de samme. Maria fortæller: ”Børnenes nysgerrighed og åbenhed er noget af det, der har gjort størst indtryk begge steder. Børnene i Qeqertarsuaq var meget nysgerrige og interesserede i os frivillige, og de var meget engagerede i de lege og aktiviteter, vi satte i gang. Og så var forudsigeligheden og kontinuiteten et forhold, der virkede som om, det havde en vigtig betydning. Vi var det samme sted hver dag i et særligt tidsrum hver dag i fire uger. Det skabte en tryghed hos børnene”, fortæller Maria.

Josefine Aviaja Lindberg er 29 og var den anden frivilligleder på Camp Q. Josefine er bosiddende i København men med en grønlandsk far er Josefine er vokset op i Sisimiut. Josefine har fungeret som frivilligleder på to af Grønlandske Børns sommercamps. Første gang var i 2019 i Nanortalik, så da muligheden bød sig igen i sommeren 2021 i Qeqertarsuaq, slog Josefine til.

“Børnene der fyldt med spænding og glæde stod klar hver morgen, inden vi åbnede for aktiviteterne – det står stadig stærkt hos mig”, siger Josefine.

Et friere børneliv

”Det har været en stor glæde for mig begge gange at opleve det grønlandske børneliv, som på mange måder er friere end det danske. Der er meget lidt trafik, og børnene færdes udenfor med en stor naturlighed og integrerer naturen i deres lege. Det tog mig på mange måder tilbage til min egen barndom i Sisimiut”, fortæller Josefine. Ud over minderne om det frie børneliv, er der et særligt billede, der står særligt stærkt hos Josefine, når hun tænker tilbage på Camp Q: ”Børnene der stod klar uden for hallen om morgenen, inden vi åbnede og gensynsglæden, når de fik øje på os, når vi åbnede dørene, og de løb ind, og dagen kunne begynde. Det er et godt og stærkt minde”, fortæller Josefine og fortsætter:

Tillid kræver tid

”Jeg tror, at børnene og de unge mærkede, at vi var der for dem, og at vi i fire uger kun er der for at sætte gang i sjove aktiviteter, tage gode snakke og bare være der og have det rart og sjovt sammen med dem. Selvfølgelig kræver det tid at bygge tillid op, men med tiden udvikles tilliden, og børnene åbner op. Det betyder fx også, at de til sidst tør kaste sig ud i det engelske sprog, som mange af børnene er dygtige til”, fortæller Josefine.

Begge frivilligledere oplevede, ud over en stor begejstring hos både børn, unge, forældre og andre lokale i byen for alt det nye, der pludselig skete i byen, også et stort engagement hos kommunen og de medarbejdere de, som frivilligledere, havde kontakt til. Josefine fortæller:

Stor opbakning fra kommunen

”Vi var i kontakt med vores kontaktperson i kommunen på daglig basis, og de var meget optagede af, om der var noget, vi havde brug for, og hvordan de kunne understøtte vores arbejde – men også hvordan de kunne optage nogle af de metoder, hele sommercampen er bygget op af, så de også fremover kan skabe tilbud til byens børn og unge, blandt andet med frivillige udefra”.

For de frivillige har en særlig rolle på sådan en sommercamp. Josefine fortæller:

”Når de frivillige fra hele verden ankommer til byen, foregår der en kulturudveksling begge veje, både sprogligt og kulturelt, og for byens børn og unge som typisk ikke kommer på ferie uden for Grønland, er det et vindue ud mod verden, der kan have en stor betydning”, vurderer Josefine, som dog også peger på et forhold, der ikke er helt så positivt: ”Det er svært at sige farvel”, siger Josefine.

Tiden fløj afsted

”De fire uger flyver afsted, og selvom man jo godt ved, at det hele slutter efter de fire uger, er det alligevel svært både for børnene og os frivillige at holde tårerne tilbage, når man står der den sidste dag og ved, at man formodentlig ikke kommer til at ses igen”. Lige som Josefine synes Maria også, at afskeden er hård, men Maria er ikke i tvivl om, at den svære afsked er udtryk for at både børn og frivillige er blevet oplevelser rigere, begge parter ikke ville have været foruden. ”Jeg tror, at vi alle sammen gjorde det igen, hvis vi fik muligheden”, slutter Maria.

Camp Q var støttet af Kommune Qeqertalik, Nunafonden, Den Grønlandske Fond, Inuneritta, Tips og Lottomidler, KNI  og Royal Arctic Line.