30.03.20

Socialstyrelsen har udpeget Siammartoq som ”Lovende Praksis”

Socialstyrelsen har nu beskrevet Siammartoq ud fra ”Lovende Praksis”, en betegnelse som bruges om indsatser, der har en særlig god sandsynlighed for at skabe udvikling og velfærd for borgerne. ”Vi er glade for den positive opmærksomhed fra Socialstyrelsen”, siger generalsekretær Puk Draiby.

“I Grønlandske Børn er vi optagede af, hvordan vi kan evaluere vores indsatser, og hvilken evalueringstilgang, der virker bedst i en given indsats. Så udover at vi er stolte over, at Siammartoq har fundet gennem nøglehullet og udpeget som Lovende Praksis er det også inspirerende at få projektet målt ud fra den metode. Det hele handler jo om at lave indsatser, der gør en forskel”, siger generalsekretær i Grønlandske Børn, Puk Draiby. “Men når man har med mennesker at gøre, er der altid en vis form for usikkerhed omkring effekten, for hvordan måler man menneskers trivsel, og hvordan ville det enkelte menneske have udviklet sig, hvis ikke den enkelte havde fået netop det tilbud? Det er ikke enkle spørgsmål at svare på. Når Socialstyrelsen har vurderet Siammartoq som ”Lovende Praksis” ud fra deres evalueringsværktøjer, så er vi selvfølgelig glade og stolte. Det styrker vores egen opfattelse af, at vi med Siammartoq har fat i noget rigtigt og vigtigt”.

 

Hvad er lovende praksis?

Lovende praksis er et begreb, der dækker over sociale indsatser, som har en særlig god sandsynlighed for at skabe udvikling og velfærd for borgerne. Lovende praksis består af en typologi for, hvad der kendetegner disse lovende praksisser, som består af 11 elementer. Alle de 11 elementer er konkretiseret i et måleredskab, der har form af et spørgeskema, og som kan bruges til at lave en kvantitativ vurdering af praksis.

Eksempler på elementer, der ifølge Socialstyrelsen bidrager til at gøre Siammartoq til en lovende praksis:

  • Praksis bygger på veldefineret teori og tilgange i form af peer-støtte og et resursesyn på den enkelte person. En central antagelse er, at meningsfulde fællesskaber kan fremme progression og læring hos de unge.
  • I Siammartoq arbejdes der systematisk med mål. De skal være klare og relevante og både imødekomme deltagernes samlede behov og de unges individuelle mål og ønsker. Redskaberne dialogstjernen og kompetencekortet bruges i dialogen med de unge om deres målsætninger.
  • Faglig refleksion om praksis er en fast del af praksis. Det er fx tænkt systematisk ind, at medarbejderne sparrer med hinanden om uddannelsesweekenderne, som er et kerneelement i praksissen, og de unge inddrages i evalueringen af aktiviteterne.

 

Læs mere om Socialstyrelsens vurdering af indsatsen Siammartoq og hent publikationen ”Beskrivelse af Siammartoq ud fra redskabet Lovende Praksis” 

Læs mere om Siammartoq

 

Siammartoq er støttet af Velux Fonden