23.10.19

Nye ansigter i Grønlandske Børn: Britta-Marie er ny najorti-koordinator i Nuuk

Britta-Marie Juliana Nielsen er ny najorti-koordinator i Nuuk. Sammen med en projektleder og en anden najorti-koordinator arbejder hun for at sikre børn i Grønland en børnebisidder i mødet med myndighederne.

Hvorfor søgte du jobbet i Foreningen Grønlandske Børn?

Jeg så jobannoncen og synes, det lød spændende. Gennem mit job som folkeskolelærer, er jeg vant til at arbejde med børn, og selvfølgelig har jeg også mødt børn, der har det svært. I jobbet som najorti-koordinator har jeg mulighed for at gøre noget og hjælpe de børn, der har brug for en voksen til at støtte op omkring dem.

Hvorfor er Najorti et vigtigt projekt?

Det er vigtigt fordi, det er børnenes rettigheder, vi varetager. Børn har ret til bisidning, hvis de er en del af en socialsag. Det er en måde at holde hånden under de allermest sårbare børn, og det er vigtigt. Vi er på mange måder en slags talerør for børnene og de unge, der står i en sårbar situation. De må for alt i verden ikke stå alene over for et system, som træffer beslutninger over hovedet på dem. De har krav på voksne, der kan formidle deres perspektiv. Najorti er simpelthen vigtig fordi, vi understøtter og håndhæver børns rettigheder.

Hvad er din hovedopgave?

I Najorti har vi 16 børnebisiddere, der arbejder i det meste af Grønland. Min opgave er sørge for, at de børn, vi får kontakt bliver introduceret til en najorti tæt på dem, så de kan gå ind i børnenes sager. Og så bliver min opgave at følge op på de sager, najortierne bliver en del af.

Hvad er det gode ved at arbejde med Najorti?

Jeg er jo stadig ny og er i en proces, hvor jeg skal lære opgaverne ordentligt at kende. Men noget af det, jeg glæder mig til, det er at være en del af det hold, som hjælper børnene gennem de svære sager. Vi har netop afholdt et uddannelsesseminar for nye najortier, der skal arbejde i Kommune Kujalleq, og der fik jeg lejlighed til at møde nogle af de gode mennesker, der skal arbejde for børnene. Det er meget passionerede og engagerede mennesker, der prioriterer at løfte den opgave ved siden af deres almindelige arbejde. Det har jeg meget respekt for.

Hvad er den største udfordring?

For mig bliver den største udfordring ikke at tage sagerne med hjem. Jeg er ansat til at udføre et stykke professionelt arbejde, og det tror jeg er vigtigt at holde fast i. Men selvfølgelig bliver man berørt af nogle af de sager, hvor børnene har det rigtigt dårligt, eller hvor sagerne måske går i hårdknude, det kan ikke undgås. Der er det vigtigt, at vi kan støtte hinanden og bakke hinanden op, når det er svært.

Hvad er dine visioner for Najorti?

Vi har travlt med at udvide Najorti, så også børn ude på kysten kan få adgang til en najorti. Najorti skal være et tilbud til alle de børn i Grønland, der bliver en del af en socialsag.