27.11.18

Når guldstøvet har lagt sig, står sagen tilbage

I kølvandet på modtagelsen af Kronprinsparrets Sociale Pris følger en del synlighed. "Synligheden skal kanaliseres over på sagen", siger generalsekretær Puk Draiby.

Lørdag aften modtog Foreningen Grønlandske Børn stor hæder ved det stort anlagte show i Musikkens Hus i Aalborg. Med prisen følger en del opmærksomhed, også efter guldstøvet har lagt sig og tv-kameraerne er slukket.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

 

Fokus på grønlandske børns vilkår

Generalsekretær Puk Draiby siger: ”Vi er selvfølgelig glade for den synlighed, der følger med. Det er godt og vigtigt, at flere bliver opmærksom på Foreningen Grønlandske Børn og vores arbejde. Men det, der virkelig betyder noget, og som virkelig kan rykke noget, er, hvis opmærksomheden retter sig mod grønlandske børns vilkår. Når H.K.H. Kronprinsessen efter mødet med nogle af foreningens børn, er chokeret over at høre børnenes historier om de fordomme, de møder, så får hun sendt et signal til danskerne om, at det skal der laves om på. Det er af stor betydning for os”.

 

Lad os droppe fordommene

“Mit håb er, at prisen blandt andet kan medvirke til at sætte fokus på, at fordommene skal smides langt væk. Dét ville være af stor betydning for de grønlandske børn, der vokser op i Danmark”, slutter Puk Draiby.

 

H.K.H. Kronprinsessens mødtes med unge i Foreningen Grønlandske Børn. Her fortalte de om de fordomme, de møder. Se med her