07.08.13

MÅL ER NÅET OM AT DONERE 100.000 KR.

Gennem en cykeltur fra Aalborg til Berlin er det lykkedes Team Alabu Bolig i Aalborg at nå sit mål om at indsamle 100.000 kr. til Foreningen Grønlandske Børn. Målet blev nået via donationer fra virksomheder og diverse indsamlingsaktiviteter, før rytterne satte sig i sadlen lørdags 3. august og begyndte den 840 km lange tur mod Berlin, som er beregnet til at  seks dage. De 16 cykelryttere er primært medarbejdere i boligselskabet Alabu Bolig.

Ved afgangen fra Aalborg udtrykte næstformand i Alabu Bolig, Laila Thomsen  glæde over den sociale holdning, som personalet udviser. Mange af deltagerne bruger både ferie og egne penge på at realisere cykelturen og indsamle penge til grønlandske børn i Aalborg.

Da cykelteamet nåede til Hobro var der en ældre dame, som havde hørt om projektet i P4 Nordjylland. Hun synes, det var så godt et projekt, at hun stak en af servicefolkene 100 kr. som hun gerne ville donere til Foreningen Grønlandske Børn.

Projektmedarbejder Lone Holmen fra Foreningen Grønlandske Børn var til stede ved afgangen og sagde:

–          Vi er både meget taknemmelige og beærede over, at Foreningen Grønlandske Børn er modtagere af de mange penge. Et af vores største mål er at give børnene noget at drømme om, og det kræver, at vi får styrket deres potentiale og kompetencer gennem oplevelser. Disse børn er ofte fattige på oplevelser, og med pengene fra Team Alabu Bolig får vi mulighed for at give dem nogle gode oplevelser, f.eks. en tur til København, hvor ingen af vores projektbørn i Aalborg har været før.

Læs mere om turen på www.alabubolig.dk her

 

Følgebil med klart budskab