08.05.19

Foreningen Grønlandske Børn holder årsmøde

Interesserer du dig for grønlandske børns levevilkår, og vil du høre mere om Foreningen Grønlandske Børns arbejde? Torsdag den 23. maj afholder Foreningen Grønlandske Børn årsmøde – og du er inviteret.

Program for årsmødet:

16.00 Velkommen til årsmødet 2019 v/ generalsekretær Puk Draiby

16.10 Børn i Grønland

Om grønlandske børns levevilkår og trivsel med fokus på udvikling fra 2008 til 2019. Hvad er der forandret i løbet af de godt 10 år? Hvilke dele af Grønlands kultur bør indgå i fremtidig planlægning? v/ Else Christensen, mag.art. psyk., tidligere seniorforsker, Socialforskningsinstituttet

16.50 Kort pause

17.00 Paula Jensen: ”Jeg er glad for at kunne give noget tilbage”

Da Paula var 12 år, kom hun med i Foreningen Grønlandske Børns Et godt liv i Danmark. Siden blev hun frivillig, og nu er hun ansat i Sisi, som er en indsats for grønlandske børn, der er anbragt i danske plejefamilier.

17.20 Et helt særligt fundraising-initiativ

Interview med Emil Hvidtfeldt, der har cyklet 18.000 km for Foreningen Grønlandske Børn

17.40 Pause med sandwich og kaffe/the. Salg af t-shirts mv.

18.00 Generalforsamling (Kun for medlemmer)

Programmet indtil klokken 18.00 er åbent for alle. Bliv medlem af Foreningen Grønlandske Børn på årsmødet eller meld dig ind her

Af hensyn til forplejning er der tilmelding til årsmøde senest torsdag den 9. maj.

fgb@fgb.dk, eller telefonisk på 3585 8330.

 

Hvor og hvornår?

Årsmødet afholdes torsdag den 23. maj 2019 kl. 16.00 – Tagensvej 70, 1. sal, 2200 Kbh N.

(bemærk ny adresse)