20.11.20

Det kræver mod at tage imod hjælp

Hvad er det, der gør, at nogle klarer sig på trods? Hvad skal der til for at vende sårbarhed til styrke? Kan et møde med ét andet menneske gøre hele forskellen, eller skal man finde forandringskraften i sig selv? Det var nogle af emnerne, der blev vendt, da Anne og Aviaja deltog i Sårbare Samtaler, et arrangement i Aarhus, der har fokus på sårbarhed.

Lige dele nervøsitet og afklaring var følelserne Anne og Aviaja går på scenen med i lillesal på dok 1 i Aarhus. Forud er en time i selskab med de 25 mennesker, der er dukket op denne søndag formiddag for at lytte til Anne og Aviajas historie. ”Det kan være svært at snakke om noget, man har lært at skjule”, siger Aviaja, ”men hvis vores historie kan inspirere andre, så er det, vi skal gøre”.

Tabet af fællesskab

Historien starter i 2008, hvor Anne og Aviaja kommer til Danmark med deres mor. Det er en historie om tabet af fællesskab, fra livet i Nuuk med familie og andre børn at lege med til en mere ensom hverdag i Aarhus. I Danmark bærer dagligdagen mere og mere bærer præg af morens alkoholforbrug. Med alkoholen følger vold, og i 2012 bliver Anne og Aviaja anbragt uden for hjemmet. I dag er Anne 25 og er blevet optaget på sygeplejerskeuddannelsen. Aviaja er 22 og læser molekulærbiologi på Aarhus universitet. I dag forfølger de begge deres drømme, men vejen dertil har krævet både støtte af vigtige mennesker i deres liv, evnen og viljen til at tage imod hjælp og en mor, der sagde til døtrene, at deres liv skulle være bedre end hendes eget.

Flere vendepunkter

”Jeg tror ikke på, at man kan vende sit liv og ændre kurs uden hjælp fra andre”, siger Anne. ”I virkeligheden at det nok det, der har været det allervigtigste, at vi fandt ud af undervejs, at vi havde brug for hjælp, og at vi ikke kunne klare den alene. Vi har været heldige at møde nogle mennesker, der rakte ud efter os på vigtige og afgørende tidspunkter i vores liv”.

Kort efter at Aviaja og Anne kom til Danmark blev de en del af Grønlandske Børns indsats Et Godt Liv i Danmark. Det blev et vendepunkt i deres liv.

Torben (nr. to fra venstre), børne-og familievejleder i Grønlandske Børn, interviewede Anne og Aviaja på scenen og Pilu (nr. tre fra venstre), kom og lyttede til pigernes historie. Pilu har sammen med Anne og Aviaja deltaget i Siammartoq, som er et forløb, der uddanner grønlandske unge til at blive frivillige. I Siammartoq får de unge samtidig færdigheder og viden undervejs, som de bruger i andre områder af deres liv.

”På det tidspunkt var vi meget alene, vi var stort set uden netværk og familie, og der var ingen stabile voksne omkring os. I Grønland havde vi været vant til at skjule og dække over, de ting der foregik, så da vi kom med i Grønlandske Børns indsats ”Et godt liv i Danmark” og mødte andre børn og familier, og ikke mindst fik en stærk kontakt til de voksne, der arbejdede der, så skete der noget for os”, fortæller Anne. ”Pludselig var der nogle, der så os og hørte os, og der var en tryghed, der gjorde, at vi begyndte at sætte ord på nogle af de ting, vi oplevede og snakke om de følelser, vi havde, men som vi indtil da ikke havde haft noget sprog for”. Både Anne og Aviaja har stadig kontakt til de voksne fra dengang, og i dag er de en slags mentorer, nogle stabile voksne, der er en vigtig del af pigernes netværk.

Grønlandske Børn var ikke det eneste vendepunkt. Kort efter deres anbringelse flyttede de ind hos en plejefamilie, en familie som stadig er deres familie og som var, og stadig er, en tryg base.

Vi skjulte, at vi var omsorgssvigtet

”Vi har været meget heldige, både fordi vi har haft hinanden, og fordi gode mennesker har rakt ud efter os. Men man skal også have modet til at tage imod”. Aviaja forklarer: ”Det kræver noget af et barn at tage imod den hjælp, man får tilbudt. Mange børn der vokser op med de svigt, vi oplevede, er vant til at klare sig selv og skjule den omsorgssvigt, de udsættes for. Men på en eller anden måde stod det klart for os, vi skulle tage imod den hjælp, vi fik fra andre mennesker. Det har vi været gode til”, slår Aviaja fast.

Anne og Aviaja har altid støttet hinanden. I 2019 blev de begge studenter efter at have læst HF på VUC i Aarhus.

Drømmen om et bedre liv

Selvom Aviajas og Annes mor ikke har kunne give dem en god opvækst, og på trods af at Anne slet ingen kontakt har til moren, så spiller moren alligevel en rolle, vurderer pigerne, i, at de har klaret sig på trods.

”Hun har altid sagt, at vi skulle have et bedre liv, end hun har haft. Det har altid været meget vigtigt for hende”, fortæller Aviaja. ”Det har plantet et billede hos os af noget, der var bedre. Det har helt konkret betydet, at vi har haft noget at stile efter. Vi har altid vidst, at vi skulle skabe et bedre liv for os selv end det, hun har kunne give os, og den opgave har vi taget på os”.

På spørgsmålet om hvad Anne og Aviaja drømmer om, er deres spontane svar noget, som de selv betegner som ’måske lidt kedeligt’. ”Et helt almindeligt liv”, er nemlig svaret. Et liv i en familie, hvor der er ro og stabilitet og kærlighed, står øverst på begge pigers ønskeliste. ”For nogen er det måske ikke noget særligt”, siger Anne, ”men fordi vi kender til det modsatte, så er det det, vi drømmer om”.

Center for Social Nytænkning og Aarhus Kommune står bag “Sårbare Samtaler”. Det er et årligt tilbagevendende arrangement, en temaweekend med personlige og faglige foredrag samt en paneldebat om sårbarhed i Danmark. Se mere om “Sårbare Samtaler” her