19.02.20

De stærkeste indsatser bygger på lokal skaberkraft

”Vores fornemmeste opgave er at stille os bag dem, der er en del af det, de vil forandre”, siger generalsekretær i Grønlandske Børn, Puk Draiby. Samarbejdet med fritidsleder i Kullorsuaq om sommercamps for børn og unge er et godt eksempel på lokalt forankrede indsatser, der virker.

I maj 2018 ringede telefonen hos Grønlandske Børn. I den anden ende var Birgitta Kammann Danielsen. Birgitta er leder af et dagpasningstilbud for 3-6 årige børn og børne- og ungdomsklubben i Kullorsuaq. Derudover koordinerer hun kulturelle aktiviteter for alle aldersgrupper i bygden. Birgitta havde fået en idé. Hun havde været på besøg i Qaanaaq, her havde hun set, hvad en sommercamp kunne gøre for en by, ikke mindst for de børn og unge, der ellers havde svært ved at få tiden til at gå en hel sommer, når skole og klub lukker. Birgitta ville have sommercampen til Kullorsuaq.

Mønstre sætter sig fast

Birgitta fortæller: ”Da jeg fik idéen om at få Grønlandske Børns sommercamp til Kullorsuaq, var det ud fra et ønske om, at vi som by kunne blive inspireret af livet udenfor Kullorsuaq og måske også tage nogle ting til os. Når man bor så afsides som vi gør, så rejser man ikke bare væk, og der er heller ikke mange udefra, der kommer til bygden, så de mønstre, vi har som mennesker i Kullorsuaq, de har det måske med at sætte sig fast. Jeg tror, det er vigtigt, at man er åben for inspiration til at gøre noget anderledes”.

Birgittas henvendelse blev startskuddet til et samarbejde, der betød, at Grønlandske Børn i sommeren 2019, i samarbejde med Birgitta, fik Camp Kulloq stablet på benene. Medarbejdere fra bygdens børneinstitutioner og lokale frivillige kastede sig ind i arbejdet, og på mange måder er det fortællingen om, at indsatser, der er lokalt forankrede og drevet frem af lokale borgere, har bedre betingelser for at blive til bæredygtige indsatser.

”Det er jo ikke sådan, at en sommercamp ændrer livet radikalt for borgerne i Kullorsuaq, men jeg er meget optaget af at bygge noget op, som kan skubbe gang i en positiv udvikling. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Camp Kulloq har haft betydelige følgevirkninger, der breder sig som små ringe i vandet” Birgitta fortæller:

”Jeg kan se, at medarbejdere fra klub og institutioner indarbejder aktiviteter og lege fra campen i deres daglige arbejde med børnene. De har altså taget den inspiration til sig og gør nu noget andet, end de plejer. Vi så også at unge, der ellers ikke siger meget knyttede sig til de frivillige og åbne op på en helt anden måde. Der kom ord på noget, der ikke tidligere havde været ord på. Det var faktisk ret stort at opleve. Også de sproglige kundskaber fik et kæmpe boost. Mange overraskede mig ved pludselig at tale dansk, unge som jeg aldrig tidligere havde hørt sige et eneste ord på dansk”, fortæller Birgitta.

Stor søgning til danske efterskoler

En anden ting Birgitta har bemærket er, at overraskende mange unge vil til Danmark efter 10. klasse. Ud af de seks elever der går i bygdens nuværende 10. klasse, har fire elever valgt at søge ind på en dansk efterskole. ”Det er bemærkelsesværdigt”, siger Birgitta. ”Jeg har selvfølgelig ikke et direkte bevis på, at det er en følgevirkning af campen, men jeg kan bare sige, at det er anderledes, end det plejer. At flyve mere end 3000 km væk for at gå på en dansk efterskole er jo et stort skridt ud i den store verden. Det kræver både mod og sproglige kundskaber, at så mange unge har taget den beslutning, det gør mig glad”.

”Det slutter ikke, når vi tager hjem”

Ifølge generalsekretær Puk Draiby er den lokale forankring afgørende: ”Birgitta har boet i Kullorsuaq i ti år og har derfor et indgående kendskab til de lokale forhold, og så har hun både et drive, visioner og et godt samarbejde med lokale indbyggere, der gør, at de sammen driver indsatsen frem. Vores fornemmeste opgave er at stille os bag dem, der er en del af det, de vil forandre”, og så er det afgørende, at det hele ikke slutter, når vi pakker sammen og tager hjem igen”.

Det der var en succes i 2019 danner nu grundlag for mere samarbejde mellem Kullorsuaq og Grønlandske Børn. I 2020 rykker campen nemlig til Kullorsuaq igen. Denne gang er frivillige i Kullorsuaq medskabere af campen. ”Vi har skruet ned for antallet af frivillige, der kommer udefra og op for frivillige, der bor i Kullorsuaq. Og så bliver de i år meget mere ansvarlige for aktiviteterne. Vi bruger erfaringerne fra 2019 til at bygge videre på det, vi satte i gang. Målet er, at vi i Kullorsuaq kan tage endnu mere ejerskab for at skabe rammerne for lignende begivenheder i vores bygd fremover. Lige nu tager vi et skridt af gangen og skruer op for idéudviklingen, ansvaret og logistikken, der følger med. Det er spændende at se, hvad det betyder for Kullorsuaq på den lange bane”, slutter Birgitta.

 

Fakta om Kullorsuaq

Kullorsuaq blev grundlagt i 1928 i Vestgrønland og har ca. 447 indbyggere. Kullorsuaq er den nordligste af bygderne i Upernavik. I den isfri tid (juli – oktober) kommer der forsyninger med skib hver anden uge. Hele året er der helikopterforbindelse tre gange om ugen, der dog ofte er udfordret af både vejr og mørke. Bygden lever i høj grad af fiskeri og fangst, men mange indbyggere er i perioder ramt af fattigdom, da fiskeriet afhænger af årstiden og fangsten er reguleret af kvoter. Skolen har 80 elever fra 1. til 10. klasse.

 

Bonusinfo:

  • I november-januar er det mørketid i Kullorsuaq, her står solen aldrig op.

  • I maj-august skinner midnatssolen over Kullorsuaq.

  • Den højeste gennemsnitstemperatur i Kullorsuaq er 5°C i juli og den laveste er -19°C i februar.

  • På en ø – ca. 25 km nordvest for Kullorsuaq – ligger Knud Rasmussens fangsthytte “Bjørneborg.”

  • Den franske komedie fra 2016 “Le Voyage au Groenland” er optaget i Kullorsuaq.

 

Camp Kulloq 2019 var støttet af Nunafonden, Avanaatta Kommunias Fritidspulje, Den Grønlandske Fond, KNI a/s, Inuuneritta Puljen og Tips og Lotto-midler.