25.10.19

Besøg Foreningen Grønlandske Børn på Arktisk Festival

Lørdag den 2. november og søndag den 3. november slår Nordatlantens Brygge dørene op til Arktisk Festival med masser af foredrag, guidede vandringer, kunst, udstillinger og meget mere.

Besøg Foreningen Grønlandske Børns stand og prøv kræfter med de ældgamle discipliner i Inuit Games – måske du kan slå rekorden og få dit navn på vindertavlen? Vi viser også vores film om fordomme mellem danskere og grønlændere og det svære, og nogle gange komiske, kulturmøde. Endelig kan du få information om vores arbejde og købe lidt gaver med hjem.

 

Tid og sted:

Lørdag den 2. nov. kl. 10:00-16:00

Søndag den 3. nov. kl. 10:00-16:00

Adresse:

Nordatlantens Brygge, Strandgade 91 (1. sal), 1401 København K
Nærmeste Metro Station er Christianshavn Torv (ca. 10 min. gang)

Gratis adgang:
Der er gratis adgang til festivalen

Læs mere om festivalen og se det fulde program her.