Det gør vi i Grønland

I Grønland arbejder vi fra syd til nord. Med langstrakte indsatser og med korte intense forløb. Alt sammen for at flere børn og unge får en god barndom og mod på at udforske egne ressourcer og få en uddannelse. Find alle vores projekter i Grønland længere nede på denne side.

Vores arbejde er afgørende, fordi omkring en tredjedel af alle grønlandske børn i Grønland vokser op i hjem præget af omsorgssvigt. Samtidig er situationen den, at mange unge i Grønland afslutter folkeskolen med ringe faglige kundskaber, samt manglende motivation og muligheder for at komme videre i uddannelse. Det arbejder vi på at ændre. For de unge og for Grønland.